Ressourcedirektør til Erhvervsakademi København – overblik og organisation
Kan du spille en nøglerolle i den fortsatte udvikling af Erhvervsakademi København?
Da den nuværende ressourcedirektørs åremålsansættelse udløber medio 2026, søger Erhvervsakademi København (EK) en strategisk stærk og samarbejdsorienteret ressourcedirektør med solid erfaring fra komplekse organisationer og politisk regulerede sektorer.
Om Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København er Danmarks største erhvervsakademi, etableret 1. juli 2025 ved en sammenlægning af KEA og Cphbusiness. Erhvervsakademi København står efter sammenlægningen på et solidt fundament og bevæger sig nu ind i en periode hvor det store potentiale i sammenlægningen skal udfoldes, samtidighed med at sektoren er under forandring.
De kommende år skal vi derfor på den ene side gribe alle mulighederne, samtidig med at der navigeres sikkert i et komplekst landskab af reformer, ændrede politiske rammer og demografiske udfordringer.
Samtidig er det en vigtig organisatorisk opgave at konsolidere Erhvervsakademi København som en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig sammen - mens vi fortsat skaber stærke og bæredygtige uddannelser for vores studerende.
Reformerne af de videregående uddannelser åbner nye muligheder – med fokus på kvalitetsløft og livslang læring – men stiller også skærpede krav med forkortede uddannelser og begrænsninger i optag.
Ressourcedirektøren skal sammen med den øvrige direktion, der udgøres af rektor, to uddannelsesdirektører og markedsdirektøren, sikre at organisationen står som en solid aktør i uddannelseslandskabet. Derudover skal det sikres, at Erhvervsakademi København fortsat balancerer sin stærke uddannelses- og forskningsrolle på en måde så det matcher arbejdsmarkedets kompetencebehov og de forandringer der sker over tid.
Rollen som ressourcedirektør
Som ressourcedirektør får du ansvaret for at sikre, at Erhvervsakademi København løbende har de rette styringsmodeller, økonomiske rammer, dataunderstøttelse og organisatoriske strukturer til at realisere vores strategiske ambitioner.
Ressourcedirektøren har det driftsmæssige ansvar for - og ledelse af - de tværgående administrative enheder og skal derfor sikre, at EK fortsat er en veldrevet institution med høj kvalitet, som har en effektiv, omkostningsbevidst, rettidig og korrekt administration og forvaltning. Ligesom det er en kerneopgave at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i bred forstand.
Du får ledelsesansvar for 14 chefer og ledere fordelt på seks centrale støttefunktioner med samlet ca. 170 årsværk; Økonomi, HR, Studieadministration, It, Kvalitet samt Service og Ejendomme. Ressourceområdet samler dermed de tværgående administrative og driftsrelaterede funktioner, som indadtil sætter rammer for og understøtter programområderne og markedsområdet.
Med andre ord bliver du både strateg, organisator og kulturbærer – og en vigtig fortolker og oversætter af de politiske initiativer, bestyrelsens ønsker og direktionens beslutninger ind i medarbejdernes hverdag og hvordan det omsættes i konkrete løsninger. Det er dit ansvar at operationalisere strategien på en måde, hvor medarbejdere og ledere oplever klare rammer, gennemsigtighed og god understøttelse.
EK’s ressourcedirektør har det endelige ansvar for, at organisationen udvikler tværgående løsninger, der styrker kvalitet, effektivitet og fælles retning. Der vil løbende være større strategiske projekter inden for direktørområdet, som er både internt og eksternt rettede, herunder institutionsakkreditering.
Som ressourcedirektør for Danmarks største erhvervsakademi, forventes du at oversætte strategi og politiske rammer til tydelige prioriteringer, der kan forstås og efterleves i hele organisationen. Du vil desuden være drivende på udvikling og løsning af udfordringer på de tværgående områder for sektoren som helhed. Du vil sikre et stærkt og udviklende samarbejde med departement og styrelse og herunder fungere som sektorrepræsentant. Det vil være en naturlig del af din rolle at indgå i sektorsamarbejde med de øvrige erhvervsakademier, professionshøjskoler, mv.
Du bliver direktør for en arbejdsplads præget af høj faglighed, samarbejde og nytænkning. Hos EK er vi optaget af at skabe et inspirerende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig sammen. Vi uddanner fremtidens arbejdskraft og bidrager med viden, der styrker både individets udvikling og erhvervslivets behov – særligt inden for bæredygtighed, teknologi og praksisnær læring. Som ressourcedirektør har du en nøglerolle i at sikre det økonomiske og organisatoriske fundament, der gør denne ambition mulig.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter Cirkulære om rammeaftale om Kontraktansættelse af chefer i staten. Lønniveauet ligger inden for lønramme 37 baseret på ansøgerens kvalifikationer. Ansættelsen sker enten som en fastansættelse eller på åremål efter cirkulære om åremålsansættelse.
Tiltrædelse forventes den 1. juni 2026.
Din profil og kompetencer
Vi søger en ressourcedirektør, der:
- har stærke analytiske evner og et sikkert greb om økonomi, styring og datagrundlag.
- har relevant videregående uddannelse og dokumenteret erfaring med topledelse i en større, kompleks og politisk reguleret organisation.
- kan arbejde sikkert i spændingsfeltet mellem strategi, drift og politik.
- har fremragende evner til at formidle komplekse problemstillinger klart og forståeligt – både i direktionen, ud i organisationen og eksternt med samarbejdspartnere og politiske aktører.
- trives med mange aktører, tværgående samarbejde og flere samtidige spor.
- kan skabe tillid, retning og følgeskab hos både medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere.
- har kendskab til uddannelsessektoren og gerne videregående uddannelser.
Søg stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos Erhvervsakademi Københavns rektor Steen Enemark Kildesgaard på tlf. 4042 8884 eller HR-chef Birgitte Søndergaard Laursen på tlf. 6177 4964.
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026.
Der afholdes første samtalerunde i uge 10 og anden samtalerunde i uge 12 og 13.
Ansøgere skal være indstillet på at deltage i et testforløb i forbindelse med rekrutteringsforløbet.
Stillingen søges via Ansøg-knappen, hvor ansøgning, CV, eksamensbevis og øvrig relevant dokumentation uploades.
På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, der tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere ressourceleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Steen Enemark Kildesgaard +4540428884