Ressourcepædagog til Børnefællesskaber i Struer

Pædagogisk Konsulent / Uddannelse / specialpædagogik / børnetrivsel / dagtilbud

Ressourcepædagog søges til Struer Dagtilbud

Struer Kommune søger en fagligt velfunderet ressourcepædagog til dagtilbudsområdet. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse d. 1.1. 2026 eller snarest herefter.

Du vil blive ansat i kommunens ressourcekorps, der som en del af Struer Dagtilbud er organiseret under Center for Børn og Unge. Centret består yderligere af enheder som PPR, Familiebehandlingen, Sundhedsplejen m.m., som du kan forvente at få et samarbejde med.

I Struer Kommune sætter opgaven holdet, hvorfor vi i hver opgave har øje for, hvem der er relevante samarbejdspartnere, når vi har barnets bedste på sinde.

Kort om dig

Vi søger en ressourcepædagog, som er uddannet pædagog og har solid erfaring fra praksis samt relevant efteruddannelse.

Du har måske erfaring med sparring med pædagogisk ledelse og har lyst til og mod på at gå foran i de processer, hvor børn befinder sig i vanskeligheder. Dette indebærer, at du som fagperson har en bred og opdateret viden om almen- og gerne specialpædagogik og kan bringe denne viden i spil i din sparring med pædagogisk personale i dagtilbudsområdet.

Kerneopgaven

Som ressourcepædagog vil du komme til at indgå i et tæt samarbejde med kommunens daginstitutioner og dagplejere om både de problematikker, der kan omgive børnefællesskaber såvel som de enkelte børn, der kalder på en indsats. Samarbejdet indebærer, at du sammen med institutionernes pædagogiske personale er i stand til at identificere de problematikker, der skal belyses og på baggrund heraf være i stand til at give råd og vejledning til personalet gennem pædagogiske analyser og observation.

I dit samarbejde med daginstitutionerne og dagplejerne skal du således sætte fokus på at skabe nye handlemuligheder i praksis med henblik på at bidrage til udviklingen af gode lege- og læringsbetingelser for børn. Dette fordrer, at du gør dig tilgængelig for daginstitutionens personale og hertil kan opretholde et tæt samarbejde.

Vi forventer:

  • At du kan arbejde ud fra et systemisk perspektiv, hvor det pædagogiske personale omkring børnene inddrages i et ligeværdigt og anerkendende samarbejde
  • At du kan arbejde ud et Struer Kommunes børnesyn, hvori vi forstår, at børn gør det bedste, de kan – i situationen
  • At du kan igangsætte en fælles undersøgelse, hvor fokus rettes mod fællesskabet og konteksten for barnets udvikling, når der skal skabes nye deltagelsesmuligheder
  • At du kan understøtte og vejlede de fagprofessionelle gennem en anerkendende tilgang
  • At du kan gå foran i processer omkring børn uden at overtage ansvaret i det daglige samarbejde omkring børn
  • At du kan lede, målsætte og dokumentere udviklingsprocesser i samarbejde med det pædagogiske personale
  • At du kan arbejde selvstændigt og selv kan strukturere din hverdag ud fra de opgaver, der kalder på din involvering
  • At du formår at indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og bidrage heri

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab på tværs af Center for Børn og Unge
  • Nærværende og tillidsbaseret ledelse
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Et engageret og inspirerende arbejdsmiljø

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Vi kalder løbende ind til samtaler, indtil vi finder den rette kandidat.

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder for dagtilbudsområdet og Sundhedsplejen, Signe Valentin Bak på 22 58 96 28

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Lignende jobs

Se flere Pædagogisk Konsulent jobs i Struer eller hele Region Midtjylland