Retten i Svendborg søger sagsbehandler

Domstolsstyrelsen logoKontorfuldmægtig · Svendborg ·
Domstolsstyrelsen / juridisk / sagsbehandling / telefonkontakt / Fuldtid / Chef / Fuldtid / Løn 30.205 kr/md

Har du lyst til at arbejde med opgaver, der har reel betydning for mennesker og samfund? Trives du med telefonisk kontakt og i at dine faglige vurderinger indgår i beslutninger? Så er Retten i Svendborg det rette sted for dig.

Vi søger aktuelt en sagsbehandler i vores skifteret. Du bliver ansat ved retten som helhed. Vores opgaver er alsidige, og der er en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen. Du får blandt andet ansvar for egne telefonmøder med arvinger, godkendelse af boopgørelser og udarbejdelse af afgiftsberegninger m.m. En stor del af arbejdet består også i besvarelse af mails og sparring med afdelingens jurister. Vi har et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, og det er vigtigt for os, at du har lyst til at indtage en vigtig rolle i sagsbehandlingen. Arbejdet kræver, at du kan udvise forståelse for mennesker i krise og samtidig have fokus på de oplysninger, vi skal have og bruge i sagsbehandlingen. Ansvarlighed og ordentlig behandling er grundlæggende værdier, som vi lægger vægt på.

Retten i Svendborg beskæftiger for tiden 48 engagerede og kompetente medarbejdere. Du vil blive en del af en kollegagruppe, som gerne vil de gode relationer med hinanden, og hvor der også er plads til et godt grin mellem alt det alvorlige. Vi har opgaver af forskellig art, herunder bl.a. telefoniske- og personlige henvendelser fra vores mange forskellige brugere, sagsbehandling indenfor flere fagområder og mødeafvikling, bogholderi samt personaleadministration.

Løn- og ansættelsesvilkår

Jobbet er med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning. Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Vi indplacerer dig som udgangspunkt som kontorfuldmægtig. Basislønnen for en kontorfuldmægtig er 30.205 kr. pr. måned plus pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 35.038 kr. pr. måned inkl.16 % pension.

Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler løbende.

Alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold - opfordres til at søge stillingen.

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du klikker på linket ”Link til e-rekruttering” herunder. Udover ansøgning skal du medsende CV med referencer, eksamenspapirer og meget gerne eventuelle anbefalinger m.v.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 4. april 2026 kl. 12.00.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Højsgaard på telefon 99 68 32 70.

Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere kontorfuldmægtig jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 18 marts og udløber 4 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Højsgaard svendborgdgrantdanielle54john42@wilkinsondomstolwright.dk +4599683270