Sæt dit aftryk i aftenvagtsteamet på Plejehjemmet Dybenskærhave, afdeling Torndalshave so...
Kære kommende kollega
Vi kunne have startet med at fortælle om vores omsorgsfulde arbejdskultur, stærke værdier, faglige refleksion og dejlige kollegaer at dele hverdagen med, for ja, det hele er her. Men i bund og grund handler hverdagen hos os om samværet med vores beboere som lever med demens. Beboere med ressourcer, følelser, krav om gentagelser af de samme vaner og rytmer, spontane grin og kram, uforstående adfærd og masser af de små betydningsfulde øjeblikke, der betyder rigtig meget.
Det vigtigste hos os er at sikre, at alle beboere bliver set og hørt med respekt og tålmodighed.
At vi får skabt genkendelighed, også på de dage, hvor planen skrider lidt.
At beboerne får gode oplevelser gennem hverdagsaktiviteter, hvor vi bringer deres ressourcer i spil. Du hjælper med plejemæssige, praktiske og sociale opgaver, da vi står med alle hverdagens praktikaliteter.
Vi søger to kollegaer til Plejehjemmet Dybenskærhave, afdeling Torndalshave. Vi er en skærmet enhed for 12 beboere, som lever livet med en demenssygdom og vi søger enten social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til to aftenvagtstillinger, gerne med erfaring i demensomsorgen.
Hos os vil du møde beboere, som indimellem kan få det svært i de rammer, vi får skabt, og som derfor har brug for ekstra omsorg, tydelighed og tålmodighed. Du vil møde pårørende i krise, som netop har brug for at du er med til at skabe et trygt og roligt miljø for såvel beboere som pårørende, som kan gøre hele forskellen efter et besøg. De pårørende du møder bakker op om os og påskønner det store arbejde, vi laver.
Du vil blive en del af en kollegagruppe med forskellige faglige baggrunde, som både gerne vil hinanden og et godt grin.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 14-22 og omfatter faste hverdage samt arbejde i både lige og ulige weekender. De faste dage afhænger af, om du er SSA eller SSH:
- Som SSA arbejder du fast mandag og tirsdag og weekend vagt i ulige uger
- Som SSH arbejder du fast onsdag og torsdag og har weekendvagt i lige uger
Læs mere om os og vores aktiviteter her: Torndalshave
Ansøgning Vi er nysgerrige på, hvorfor jobbet er spændende for dig, og hvad du bidrager med som kollega. Derfor behøver du ikke skrive en traditionel ansøgning.
I stedet beder vi dig om at:
- Sende dit CV
- Kortfattet besvare følgende spørgsmål:
- Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedsmedhjælper?
- Hvad kan du som person give til borgerens hverdag?
- Hvad er vigtigt for dig på en kommende arbejdsplads?
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende
Spørgsmål til stillingen? Ring til Susanne, afdelingsleder på tlf. 41866805. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning.
Rekrutteringsprocessen:
Ansøgningsfrist d. 07.04.26
Opstartsdato d. 01.05.26 eller hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Jobbet er placeret i Hvidovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere ssa jobs i Hvidovre eller Region Hovedstaden.
Oprettet 19 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Susanne Henriksen saigsmitherikfreemanfrank@garcia-thompsonolson-scottsimon-bowershvidovre.dk +4541866805
Lignende jobs
Skab nærvær livskvalitet for borgere med demens, bliv afløser på Dybenskærhave.
Ansvarshavende sundhedsassistent til aftenvagt på Plejehjemmet Dybenskærhave