Sagsbehandler til Hærkommandoens Ledelsessektion i Karup
Vil du arbejde dér, hvor beslutninger om Hæren træffes, og har du lyst til at prøve kræfter med et spændende og udfordrende job, så er stillingen i hærkommandoens Ledelsessektion måske lige noget for dig!
Du får mulighed for at lære Hæren indgående at kende på alle områder, igennem en stilling, hvor du er meget tæt på ledelsen og beslutningerne.
Du har lyst til at udvide din horisont, og din motivation styrkes af at have fingeren på pulsen og være med der, hvor du har indsigt og udsyn.
Lyder det attraktivt, at være en del af et super engageret og meget motiveret team, der støtter chefen og Hærens øverste ledelse og hver dag gør sit bedste, for at skabe gode vilkår for Hærens myndigheder, enheder og personel?
Om os
Ledelsessektionen i Hærkommandoen er et engageret team på 16 faste medarbejdere og et antal tilknyttede medarbejdere af reserven. Vi løser en bred vifte af opgaver, alle med fokus på at støtte chefen for Hærkommandoen, Hærens ledelse og tværgående koordination.
Vi tilbyder en udfordrende hverdag i en spændende, dynamisk og meget velfungerende ledelsessektion, hvor sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne og at vedligeholde et arbejdsmiljø, der motiverer den enkelte til at møde ind hver dag. Vi gør, hvad vi kan for at støtte og udbygge den enkeltes potentiale igennem tilbud om relevant kompetencegivende uddannelse.
Om stillingen
Dine hovedopgaver i stillingen vil omfatte:
- Arbejde med strategier, visioner, kernefortællinger m.m.
- Udarbejdelse af relevant kommunikationsmateriale.
- Større udviklingsaktiviteter i og for Stab Hærkommando.
- Udvikling og gennemførelse af diverse uddannelsesmoduler og kurser for chefgruppen i stab Hærkommando.
- Udarbejdelse af og sparring omkring personprofiler
- Projektlederrolle ifm. større projekter.
- Evaluering af og opfølgning på ledelsesevalueringer.
- Ansvarlig for håndtering af større mødearrangementer.
- Diverse forekommende øvrige sagsbehandleropgaver.
- Nødvendig administration forbundet med stillingens indhold.
Arbejdsopgaverne forventes generelt ikke at medføre større rejseaktivitet.
Om dig
Du kan se dig selv i en stilling, hvor der er god mulighed for at skabe et solidt fundament og udvikle egne fag- og sagsområder.
Du har en relevant faglig baggrund på kandidat eller masterniveau, og du har erfaring fra arbejdet som fx ledelseskonsulent, inden for anden relevant HR eller uddannelsesmæssig ramme, som personlig assistent/rådgiver eller evt. en baggrund som organisationspsykolog eller assistent indenfor området.
Du har muligvis et godt kendskab til Forsvarets og Hærens organisation, dens karakteristika og de dynamikker, der er med til at skabe et helt særligt sammenhold og enhedsfølelse.
Du trives med, at arbejde på direktionsniveau, hvor diskretion og integritet er afgørende elementer. Har du erfaring fra internationalt samarbejde, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Du har et solidt overblik, er pragmatisk og god til at have mange bolde i luften. Du er omstillingsparat og arbejder struktureret med evnen til, at prioritere dine opgaver i tid.
Du er fortrolig i omgangen med følsomme og- eller klassificerede sager og informationer, og du er velformuleret i skrift og tale.
Som person er du samarbejdsvillig og social med en veludviklet situationsfornemmelse. Du fremstår rolig, afbalanceret og har sans for detaljen og du forstår endvidere at tænke din problemløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen- eller næstkommanderende for ledelsessektionen, oberstløjtnant Kim Kristensen på telefon 4132 0231 eller major Kim Apel Andersen på telefon 4132 8831. Du er også velkommen til at kontakte os via mail; FKO-H-CHLE@mil.dk eller FKO-H-LE02@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hærkommandoen
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsageligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sagsbehandler jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 9 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mia Backhausen +4532665574
Lignende jobs
Overassistent til Administrationselementet (G1) i Hærkommandoens stab i Karup
Sagsbehandler til strategisk planlægning og ressourcestyring i Helicopter Wing