Sagsbehandler til Danmarks cyberoperationscenter

Styrelsen for Samfundssikkerhed logoSagsbehandler · København ·
Styrelsen for Samfundssikkerhed / cybersikkerhed / myndighedsopgaver / sagsbehandling / Fuldtid / Fuldtid

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem cybersikkerhed, myndighedsopgaver og politisk beslutningsstøtte – og samtidig være med til at opbygge en helt ny national funktion?

Vi søger sagsbehandlere, der vil understøtte den daglige drift og samtidig bidrage aktivt til opbygningen af Danmarks nationale cyberoperationsfunktion frem mod 2028.

Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) er i gang med at etablere et fælles situationscenter, det blandt andet skal understøtte den Nationale Operative Stab (NOST) og den nationale Cybersikkerhedsfunktion. SAMSIK har i forlængelse heraf til opgave at forebygge, opdage og håndtere cyberhændelser – særligt rettet mod kritisk infrastruktur og samfundsvigtige funktioner.

Din hverdag hos os
Som sagsbehandler bliver du en del af en national myndighedsfunktion med et bredt og samfundskritisk opgavefelt.

Du kommer til at arbejde med:

  • sagsbehandling og koordinering i relation til funktionens myndighedsopgaver
  • udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til ledelse og politisk niveau
  • samspillet mellem den operative cyberfunktion og departementet
  • tværgående koordinering internt i styrelsen og med eksterne myndigheder
  • deltagelse i EU-samarbejder og international koordinering
  • projektledelse af mindre delleverancer i funktionens udviklingsprojekter.

Parallelt med driften er funktionen i en flerårig opbygningsfase. Det betyder, at du også vil få mulighed for at arbejde med:

  • udvikling af organisering og samarbejdsmodeller
  • udarbejdelse og implementering af nye processer
  • bidrag til opbygning af nye kapaciteter og arbejdsgange.

Opgaverne vil udvikle sig i takt med funktionens modenhed og dine kompetencer.

Stillingen giver et unikt indblik i, hvordan samfundssikkerhed og cybersikkerhed håndteres i en politisk styret organisation, og du får mulighed for at præge en ny national funktion fra begyndelsen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring fra et politisk styret miljø fx centraladministrationen.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • trives i en organisation under opbygning og motiveres af at skabe struktur i kompleksitet
  • kan formulere klare, præcise og beslutningsrelevante oplæg på dansk og engelsk
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har stærke samarbejdsevner og kan navigere mellem teknikere, analytikere, jurister og politisk niveau.

Du behøver ikke være cyberspecialist, men du skal være nysgerrig, analytisk og kunne sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger.

Om kontoret
Den nationale cybersikkerhedsfunktion er under etablering i SAMSIK. Samtidig med opbygningen skal funktionen varetage sine myndighedsopgaver i praksis. Det betyder, at vi arbejder parallelt med både drift og udvikling. Hverdagen er præget af højt tempo, komplekse problemstillinger og stort ansvar – men også af faglig stolthed, engagement og en klar fælles retning.

Vi arbejder på tværs af tekniske specialister, analytikere, jurister og generalister. Du vil få opgaver, du sandsynligvis ikke har løst før, og det er en del af både udfordringen og udviklingsmuligheden.Vi hjælper hinanden, lærer undervejs og finder løsninger sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen for Samfundssikkerhed har også kontor i Birkerød.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag d. 19. april 2026.

Vi holder løbende jobsamtaler og opfordrer derfor interesserede til at søge hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Morten Sanderhus på telefon: 92 43 86 94.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 27 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Morten Sanderhus +4592438694

Lignende jobs