SAP-kyndig adminmedarbejder ansvar for reservepersonel og operationer i Brabrand

Kontorfuldmægtig · Aarhus ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / SAP / administration / INTOPS / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Har du sans for struktur, blik for detaljen og lyst til at arbejde med administrative processer inden for internationale operationer (INTOPS), reservepersonel og SAP Acces Control?

Vi søger en engageret administrativ medarbejder, der vil få et centralt ansvar for den administrative håndtering af INTOPS for hele Operativ Støttekommandos myndighedsområde.

Om os

Operativ Støttekommando blev oprettet den 1. januar 2026 og er en ny myndighed i Forsvaret. J1 Personel fungerer som den administrative rygrad for vores tekniske, sundhedsfaglige, logistiske og operative kolleger. Vi understøtter den daglige personeladministration – fra bemanding og internationale operationer til rejser, kurser og rådgivning - for Operativ Støttekommando samt de fire underliggende myndigheder: Joint Movement & Transportation Organization, Forsvarets Forsyningstjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Vi er 53 dedikerede medarbejdere fordelt på en central enhed i Brabrand og syv decentrale elementer. I Brabrand er vi én chef, én elementleder, 14 medarbejdere og én kontorelev. Vi har en uformel og tillidsfuld kultur, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er i fokus.

Hos os får du fleksible rammer, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokostpause – fordi vi ved, at balance skaber trivsel og gode resultater.

Om stillingen

I denne stilling får du et selvstændigt ansvar for den administrative håndtering af INTOPS for hele Operativ Støttekommandos myndighedsområde. Du bliver en nøgleperson i koordineringen og sikringen af, at de administrative processer omkring INTOPS håndteres korrekt, rettidigt og i overensstemmelse med gældende regler.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Ansvarlig for den administrative sagsbehandling i forbindelse med INTOPS
  • Bidrage til den daglige drift af rolletildeling i SAP (SAP Access Controlling)
  • Håndtering af reservepersonel inden for OSK myndighedsområde
  • Vedligeholdelse og udvikling af J1 Personel SharePoint
  • Løbende ad hoc-opgaver i sektionen

Flere af opgaverne indebærer arbejde med rejseadministration og tidsregistrering, hvorfor kendskab til statens overenskomster, arbejdstidsregler og gældende bestemmelser er en fordel.

Du får en bred kontaktflade med ledere og medarbejdere i organisationen, og du samarbejder tæt med både interne og eksterne aktører. Stillingen rummer stor variation og mulighed for faglig udvikling i takt med Forsvarets behov.

Om dig

Du har en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller tilsvarende erfaring fra en offentlig myndighed.

Vi forestiller os at du:

  • Arbejder struktureret og systematisk – også når der er mange parallelle opgaver
  • Har sans for detaljer og kvalitet i sagsbehandlingen
  • Er serviceminded og trives med en bred kontaktflade
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Er fortrolig med at håndtere fortrolige oplysninger
  • Har mod på at arbejde i en organisation under udvikling

Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP (herunder Access Controlling), tidsregistrerings- og rejseadministrative systemer samt generelt har god systemforståelse. Erfaring med statslige regler og overenskomster vil ligeledes være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elementleder Louise Hammer Andersen på telefon 7282 1032.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2026 og samtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operativ Støtte Kommando

Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.

En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.

Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.

Operativ Støttekommando består, ud over staben, at fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Supply Chain Division og Joint Movement and Transportation Organization.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere kontorfuldmægtig jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 marts og udløber 24 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mia Nordbeck Carlsson melissa1300422757shelleymckee@deleon-wangdunnmilbrooks.dk +4532665716