Se her! Spændende stillinger på de midlertidige pladser i Solgården, Guldborgsund

SSH · Guldborgsund ·
Guldborgsund Kommune / pleje / rehabilitering / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger 3 Social- og Sundhedsassistenter og 1 Social- og Sundhedshjælper, der ønsker at udnytte deres kompetencer fuldt ud.

Stillingerne er i blandede vagter på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Der tages hensyn til balance mellem privatliv og arbejdsliv i videst muligt omfang i en dialog med dig. Kontakt os gerne for at høre om mulighederne.

Brænder du for at afklare, vurdere, pleje og rehabilitere vores borgere og elsker en hverdag, hvor ikke to dage er ens, så skal du læse videre.

De fleste af Guldborgsund kommunes midlertidige pladser er samlet på Solgården, og vi arbejder fokuseret på, at de borgere, der visiteres hertil, bliver hjulpet videre til netop det, de har brug for.

Vores borgere på midlertidigt ophold kommer enten direkte fra sygehuset eller hjemmefra og har behov for pleje, behandling og træning, så de kan komme så tæt på deres habituelle niveau som muligt, - eller det afklares, om der er behov for øget hjælp, anden bolig og så videre.

Det kræver stærke faglige kompetencer og overblik.

Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af SSA, SSH, PAU samt vores 2 fast tilknyttede plejeboligsygeplejersker. Derudover har vi tilknyttet ergo- og fysioterapeuter. Vores husassistenter sørger for de praktiske opgaver omkring borgerne såsom fx tøjvask og rengøring. Køkkenpersonale der sørger for fantastisk mad.

Vores borgere tilbydes også adspredelse og aktiviteter sammen med vores aktivitetsmedarbejdere og frivillige.

Solgården er et center med 34 boliger, heraf er de 30 midlertidige døgnopholdspladser og 4 plejehjemspladser.

Stillingerne er til besættelse 1. marts 2026 eller efter aftale.

Vi søger kollegaer der:

  • er uddannet Social- og Sundhedsassistent eller Social- og Sundhedshjælper.
  • Vægter faglighed og kvalitet højt.
  • Gode IT-kundskaber – vi anvender NEXUS; kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
  • Har en respektfuld og anerkendende tilgang til alle.
  • Kan reflektere over egen praksis og vil udvikle sig.
  • Gerne deler ud af sin faglighed til andre.
  • Har humor og ser det som naturligt, at bidrage og være en aktiv del af et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Alsidige opgaver med høj grad af delegering, så du udnytter dine kompetencer inden for sundhedsydelserne indenfor dit fagområde.
  • Kompetente og engagerede kollegaer, som anvender såvel deres faglige som personlige kompetencer i opgaveløsningen.
  • Nærværende ledelse.
  • En arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling.
  • Et afvekslende job med mulighed for udvikling og kompetenceløft samt indflydelse på arbejdsopgaver.
  • Daglig faglig sparrings- og undervisningsmøder.
  • Stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Kan du se dig selv være en del af et tværfagligt team med masser af udviklingsmuligheder, så send en ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte os for en snak eller en rundvisning.

****Løn og ansættelse**: Efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger: På hverdage imellem kl. 8-15 Plejeboligleder Rikke Petersen på tlf. 2518 2542 eller**

Assisterende leder Annette Hansen tlf.: 2518 1522

****Ansøgningsfrist:29 januar 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 4. februar 2026 i uge 6. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsprocedure:Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Jobbet er placeret i Guldborgsund kommune, Region Sjælland. Se flere ssh jobs i Guldborgsund eller Region Sjælland.

Oprettet 15 januar og udløber 29 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rikke Petersen +4525182542