Sekretær for afdelingsledelsen i Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg
Da vores mangeårige sekretær har orlov i et år, søges DU til et 1-årigt vikariat i stillingen som sekretær for afdelingsledelsen i Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, som er ledig til besættelse pr. 1. april 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Som sekretær for afdelingsledelsen i Akutafdelingen får du en central rolle i at støtte ledelsen i det daglige arbejde og sikre en effektiv og velfungerende administrativ drift. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen og være med til at sikre, at en travl hverdag kører glat.
Vi søger en fleksibel, erfaren, struktureret og ansvarsbevidst sekretær, der har solid erfaring med ledelsesbetjening og understøttelse. Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor du håndterer en bred vifte af opgaver, og du skal have forståelse for behovet for diskretion og loyalitet i forhold til sparring med afdelingsledelsen, og være en teamplayer i forhold til din tætte makker
Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:
- Lettere Administration og koordinering af afdelingsledelsens kalender
- Administration af ledelses-, og funktionspostkasser og e-mailkorrespondance
- Mødebookning, -forberedelse, dagsordner, referatskrivning og opfølgning
- Planlægning af møder, seminarer og temadage
- Brevskrivning og kommunikation på tværs af organisationen
- Journalisering i ESDH (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering)
- Lønkodning i Silkeborg Data
- Evt. håndtering af klage- og patienterstatningssager (hvis din baggrund er lægesekretær/SAK)
- Indkøb til ledelses- og stabsgruppen
- Hjemmeside og intranetredaktør
Du vil få mulighed for at tage ansvar for andre opgaver, efterhånden som du bliver fortrolig med arbejdet.
Du vil have et tæt samarbejde med den anden ledelsessekretær, hvis ansvarsområder også dækker vagtplanlægning for læger samt uddannelseskoordinerende sekretær for Yngre Læger. Du vil med tiden også kunne tage del i disse områder.
Om dig
Vi søger en person, der trives med at have mange bolde i luften og kan holde hovedet koldt i en travl og omskiftelig hverdag. Du har naturligvis stor respekt for fortrolige informationer og håndterer disse med diskretion og loyalitet.
Som person er du:
- Struktureret, systematisk og detaljeorienteret
- Fleksibel og i stand til at tilpasse dig en dynamisk arbejdsdag
- Loyal, ansvarlig og pligtopfyldende
- Udadvendt, serviceminded og i stand til at opbygge gode relationer både internt og eksternt
- Erfaren bruger af IT, med stort kendskab til Office-pakken.
- Kendskab til ESDH, Silkeborg Data, ØS og Midt EPJ er en fordel
Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du får mulighed for at tage ansvar og udvikle dig i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og din makker. Du får stor fleksibilitet i din arbejdsdag, og der er god mulighed for at præge din rolle og arbejdsopgaver.
Du vil indgå i et velfungerende team, hvor vi har et godt arbejdsmiljø og er vant til at håndtere udfordringer sammen. Det er en stilling, hvor du vil få ansvar og muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Arbejdstiden er på hverdage i dagstid
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Trine Agerskov på tlf. +45 78 44 51 12 eller cheflæge Karen Raben Kudsk på tlf. +45 74 44 51 11.
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 19.03.2026
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, CV, relevante bilag og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den: 15.03.2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sekretær jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Trine Agerskov +4578445112