Sekretær med forretningsførerfunktioner til Efterskole
Sekretær / HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE / økonomi / bogholderi / administration / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vores dygtige sekretær gennem mange år går på efterløn. Vi søger derfor hendes afløser, som kan trives i et job med mange forskellige opgaver og udfordringer. Vi ønsker stillingen besat fra d. 1. marts 2026. De første par uger vil den afgående sekretær være behjælpelig med overlevering og hjælp.
Du vil arbejde tæt sammen med skolens forstander og viceforstander og blive en del af elevernes og det øvrige personales hverdag. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og ansvarlig. Har du erfaring fra en efterskole eller kostskole, vil det være en fordel.
Vi ser gerne du:
har en relevant økonomisk uddannelse eller erfaring
har erfaring med økonomistyring, bogholderi og evt. kendskab til elevadministration
har erfaring med budgetlægning, løn, afstemning og årsregnskab
er imødekommende i mødet med elever, forældre, ansatte og samarbejdspartnere / kan smile gennem telefonen
er dygtig til at formulere dig skriftligt og mundtlig
besidder ordenssans og er god til at skabe overblik
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
daglige administrative opgaver og samarbejde med hele organisationen
budgetopfølgning i samarbejde med ledelse og bestyrelse, nøgletal, afstemning, årsregnskab og kontakt til revisor
bogholderi herunder økonomi, bogføring og lønadministration
elevadministration, herunder indberetninger, støtte/skolepenge, refusionsansøgninger og administration af elever og forældre. Vi bruger systemerne KOMiT og ViGGO
Vi tilbyder:
et personale, der vil hinanden, og hvor alle er med til at skabe en god efterskole
et spændende, alsidigt og meningsfuldt job, med mulighed for at gøre en forskel for de unge mennesker
en grundig indføring i jobbet og mulighed for at komme på kurser
kollegaer med ambitioner, humor og en uformel omgangstone
Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn er efter aftale og kvalifikationer.
Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey på tlf. 38401451. Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 13. januar kl. 10.00. Ansøgningen sendes som én samlet fil til: whitneygregoryriddleadamjamesdebrakontor@smith-millssalinashimmelbjergegnens.dk
Vi forventer at gennemføre samtaler uge 4.
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole med plads til 130 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der både fører til prøve og har anderledes 10. klasser. Se mere om vores værdigrundlag og aktiviteter på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk
Jobbet er i Region Hovedstaden i Dragør kommune, se flere Sekretær jobs i Dragør eller Region Hovedstaden
Oprettet 5 december og udløber 13 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars Fey nmonteslfmillerwilliambrittanydavid@himmelbjergegnenswilliams-grosshayes.dk +4538401451