Sekretær "med øje for detaljen" søges til kiropraktisk klinik (25 t/uge)

Ørestad Kiropraktik & Sundhed ApS logoSekretær · København ·
Ørestad Kiropraktik & Sundhed ApS / administration / fakturering / HR / Deltid / Deltid

Vores sekretærteam udvides fra 2 til 3 for at følge med klinikkens udvikling og de øgede administrative krav. Du bliver en del af et team bestående af to faste sekretærer, hvor samarbejde og ansvar er i fokus.

Stillingen er på 25 timer om ugen fordelt på både morgen- og aftenvagter, forvent 2-3 aftenvagter. Klinikken har på de længste dage åbent for patienter kl 8-20, men lukket weekender.

Du vil både være klinikkens ansigt udadtil, når du tager imod og opretter patienter samt afregner og booker tider. Du taler klart og tydeligt med en smilende stemme, når du passer telefonen. Og står der et tomt vandglas eller ligger kiksekrummer fra et barn, finder du det naturligt at holde pænt.

Du vil også have en vigtig rolle back-Office, når du skal stå for håndtering af bilag, betalinger og fakturering, samt bistå med rykkerprocedure og kontakt til forsikringsselskaber.

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med HR og er fortrolig med fx indberetning af sygdom, barsel mm.

Vi forventer at du har øje for detaljen, arbejder struktureret og er god til at kommunikere hvor du er i processen med dine opgaver, og er i stand til at få fuldt op det du igangsætter og afslutter opgaver rettidigt. Du skal have det godt med rutineprægede opgaver og tal, og samtidig være i stand til at jonglere små ad-hoc opgaver fra fx behandlerne, og evne at prioritere din tid.

Har du allerede erfaring fra en sundhedsklinik, tandlægeklinik eller lægeklinik? Så ved du helt sikkert, hvad vi mener, når vi siger at sekretæren har en central rolle og er den der får det hele til at glide i en klinik.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os på job@orekirosund.dk

Ansøgningsfrist: 20. april 2026, samtaler afholdes løbende.

Opstart: 1. maj

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sekretær jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 25 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anita Carstensen donaldsmithadmwallslaurenirwinmichael@hamiltonwallacerussell-robertsorekirosund.dk +4550333360