Senior Projektleder til Cyberdivisionens Fremtidsbyggeri i Lautrup
Projektleder / Erfaren / byggeri / sikkerhed / projektledelse / renovation
Vil du være med til at realisere et af vores mest ambitiøse projekter – en omfattende ombygning, der skal skabe rammerne for vores fremtidige Cyberdivision? Vi søger en erfaren projektleder, der kan fungere som styregruppeformandens rådgiver, og som trives med at arbejde selvstændigt i et komplekst og langsigtet projektmiljø.
Om projektet
Forsvaret har købt en større bygning i Lautrup Erhvervspark, som skal danne rammen for en lang række nye og tilflyttende medarbejdere. Bygningen har tidligere fungeret som IT-bygning, men da den er opført i start 80’erne, lever den ikke længere op til de nuværende sikkerheds- og arbejdsmiljøkrav. Bygningen skal derfor totalrenoveres og fremtidssikres med en forventet opstart om 6 måneder. Bygningen forventes, at stå endelig klar inden for en 5-årig periode.
Den færdige bygning skal efterleve høje drifts- og sikkerhedskrav samtidig med, at den skal udgøre en god ramme for vores medarbejdere. Det medfører, at en lang række forretningskrav løbende skal indsamles, behandles og afstemmes med bygherren under iagttagelse af eksterne rammer som arbejdsmiljøregler, økonomi, akkreditering, resiliens med videre.
Om stillingen
Du bliver en central aktør i et stort 3-cifret millionprojekt, der forventeligt strækker sig over 3-5 år. Projektet handler om at ombygge en eksisterende bygning, så den kan understøtte en moderne og fremtidssikret IT-arbejdsplads.
Som senior projektleder får du relativt frie hænder til at tilrettelægge din arbejdstid og vil have stor selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver bindeledet mellem bygherren og forretningens styregruppeformand. Konkret vil du arbejde direkte for styregruppeformanden, som varetager forretningens krav op imod bygherren, som vil være Etablissement-og Terrænkommandoen.
Afhængig af opgavens omfang vil der på sigt blive tilknyttet en projektlederassistent.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- fungere som primært bindeled mellem styregruppeformand og bygherre/hovedentreprenør
- koordinere og styre indkomne behov og sikre at de implementeres i samarbejde med relevante interesser
- sikre, at både byggetekniske og it-tekniske hensyn tænkes ind i projektet
- skabe helhedsorienterede løsninger, der fremtidssikrer bygningen
- styre projektet ift. tid, økonomi og kvalitet.
Om dig
Vi leder efter en projektleder med solid erfaring fra større bygge- eller ombygningsprojekter, som kan tage ansvar og drive et komplekst projekt sikkert i mål. Du skal kunne bevare overblikket i en kompleks organisation, hvor de byggetekniske og sikkerhedsmæssige krav er altafgørende. Du kan indgå i en professionel dialog med entreprenører og andre samarbejdspartnere og sammen undgå faldgruber, der resulterer i forsinkelser. Samtidig er du vant til at arbejde selvstændigt og trives med at have frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag, så længe fremdriften er sikret.
Har du indsigt i IT-tekniske forhold, vil det være en klar fordel, da det giver dig mulighed for at skabe løsninger, der ikke blot fungerer byggeteknisk, men også understøtter organisationens behov. Erfaring med projekter, hvor byggeri og teknologi spiller tæt sammen, eller tidligere erfaring som bygherrerådgiver i større projekter, vil ligeledes være et plus. En relevant uddannelsesbaggrund kunne for eksempel være ingeniør.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Det er en tidsbegrænset projektansættelse, der løber over 3-5 år.
Ansættelsesstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, som skal opretholdes under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Georg Dyssel Engel på tlf. 2223 6248.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er 4. november 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Lignende jobs
Projektleder til Bygningsprojekter på Nørre Campus
Se flere Projektleder jobs i Hvidovre eller hele Region Hovedstaden