Social- og sundhedsassistent koordinatorfunktion for team i Helhedsplejen Syd 1+2
En helt særlig stilling som social- og sundhedsassistent med koordinatorfunktion for et af vores dag- og aftenteams i Helhedsplejen Syd 1+2.
Stillingen er primært i dagvagt uden weekendvagter og på 37 timer/uge.
I Gladsaxe Kommune har vi valgt at organisere arbejdet i tværfaglige teams med både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.
I november 2025 startede vi med at levere helhedspleje. Det betyder, at vi i tæt samarbejde med vores tværfaglige kolleger øger fokus på den rehabiliterende tilgang i vores hverdag. Vi støtter borgerne i at være så selvstændige som muligt, og de inddrages i langt højere grad i den støtte, de får. Vi bruger vores faglige kompetencer aktivt og spiller hinanden gode, så borgernes forløb bliver sammenhængende og meningsfulde.
Helhedsplejen i Gladsaxe er organiseret i 6 afdelinger, der hver består af to dagvagtsteams og et aftenvagtsteam. Fra 1. januar 2026 er der to ledere i hver afdeling, så der er mere tid til at understøtte den faglige udvikling og den daglige sparring.
Som social- og sundhedsassistent med koordinatorfunktion i helhedsplejen er du helt i front og har fingeren på pulsen.
Udover at være koordinator for et dag- og aftenteam, bliver du en del af en velfungerende gruppe af social- og sundhedshjælpere, assistenter, terapeuter, sygeplejersker og rengøring.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.
- Opgaver som social- og sundhedsassistent om dagen
- Udarbejde og tilrette et af vores dag- og aftenteams kørelister dagligt
- Have koordinerende funktion i tværfaglige sammenhænge
- Deltage i triage møder for teamet i både dag og aften
- Være en del af at kompetenceudvikle på tværs af vagtlag
- Gribe teamets udfordringer
- Sørge for vagtdækning af teamet
- Tage aftenvagter en gang imellem
- Mødes med aftenvagterne i vagtskifte minimum én gang ugentligt
- Deltage i førstegangsbesøg hos borgere.
Vi tilbyder
- Et job med stor medbestemmelse og indflydelse
- Mulighed for faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø hvor der er godt humør og hvor trivsel er i centrum
- Fleksibilitet i hverdagen
- Tæt samarbejde og sparring med de andre koordinatorer.
Vi håber at du
- Har lyst til at arbejde med planlægning og koordinering
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation
- Har erfaring med koordineringsfunktion – men ikke et krav med de rette kompetencer
- Trives med at have mange bolde i luften, og at du formår at gribe dem
- Er stabil i din arbejdsindsats, så vi kan sikre stabilitet hos borgerne
- Er en medspiller som ser kollegaer og vores forskelligheder som en styrke
- Er en engageret og ansvarsfuld person med hjertet på rette sted
- Kan lide at påtage dig mangeartede opgaver, som bidrager til at arbejdspladsen fungerer på en optimal måde
- Er fleksibel ift. også at tage hjælper- og assistentopgaver ved behov
Om os
I Gladsaxe er vi med i front når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Vi har en rehabiliterende og personcentreret tilgang i alt hvad vi gør. Vi er i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstid er 37 timer om ugen. Timernes fordeling fastlægger vi sammen, du skal dog forvente at du skal være der til kl. 16.00 minimum én gang om ugen, så du kan være sammen med aftenvagterne.
Stillingen er som udgangspunkt uden helligdage og weekendvagter, men vi ønsker os at du kan træde til, hvis det brænder på.
Helhedsplejen Syd 1+2 har lokaler på Gyngemosevej 3, 2860 Søborg.
Løn efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Hvis du har spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte daglig leder Sophie A. Lawaetz telefon 29 38 48 62 eller daglig leder Maja S. Dreyer telefon 23 40 56 96.
Frist
Vi skal modtage din ansøgning senest 20. februar 2026 kl. 12.00.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 9.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i Gladsaxe kommune, Region Hovedstaden. Se flere ssa jobs i Gladsaxe eller Region Hovedstaden.
Oprettet 6 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sophie A. Lawaetz +4529384862
Lignende jobs
Engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt i Helhedsplejen
Social- og sundhedsassistent til dagvagt til specialiseret hjemmepleje
Social- og sundhedsassistent til Helhedsplejen i Gladsaxe
Omsorgsfuld og selvstændig social- og sundhedsassistent til Møllegården - aftenvagt, geno...
Sygeplejersker til Helhedsplejen i Gladsaxe