Social- og sundhedsassistent til Børne- og Ungehusene Udby
Er du social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted – og brænder du for arbejdet med udsatte børn og unge?
Til vores institution for børn og unge søger vi en erfaren social- og sundhedsassistent, der kan kombinere indsatsen for børnene og de unge med både en sundhedsfaglig og en pædagogfaglig tilgang – og som har lyst til at være en vigtig del af hverdagen omkring dem.
Kunne du tænke dig at
· kombinere din sundhedsfaglige praksis med en pædagogisk hverdag sammen med børn og unge?
· være med til at sikre kontinuitet i det sundhedsfaglige arbejde i et pædagogisk tilbud?
· være bindeled og brobygger mellem det sundhedsfaglige og det pædagogiske felt?
Så er vi måske din nye arbejdsplads.
Specialcenter Syddanmark, afdeling Børne- og Ungehusene Udby, søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer. Stillingen er i skiftende vagter både dag og aften samt hver anden weekend. Tiltrædelse 01.06.2026 eller snarest muligt derefter.
Arbejdet som social- og sundhedsassistent vil indeholde både sundhedsfaglige og pædagogfaglige opgaver.
Hvem er vi
Børne- og Ungehusene Udby er et botilbud for børn og unge med markante og ofte multiple problemstillinger, typisk i form af sociale, emotionelle, kognitive og/eller psykiatriske vanskeligheder. Vi modtager børn og unge mellem 6 og 18 år, og op til 20 år i efterværn for allerede indskrevne borgere.
Børnene og de unge har alderssvarende kompetencer på nogle områder, mens der kan være markant forsinkelse på andre. Udfordringerne kan komme til udtryk ved blandt andet stor følelsesmæssig frustration, manglende forståelse af konsekvenser af egen adfærd, manglende forståelse for sociale sammenhænge, manglende empati og udadreagerende adfærd.
At være ansat hos os kræver en professionel tilgang til hverdagen. Nærvær og empati for børnene og de unges livssituation er egenskaber, vi vægter højt. Vi arbejder i pædagogiske teams omkring borgeren og har et stærkt tværfagligt samarbejde med speciallæger og praktiserende læger samt Børne- og Ungepsykiatrisk Afdeling ved OUH.
Du bliver en del af et engageret hus, hvor vi prioriterer faglighed, struktur, sparring og humor, i en til tider krævende hverdag.
Funktionen som sundhedsfaglig medarbejder indeholder
· ansvar for opdatering af FMK
· ansvar for medicinhåndtering
· dokumentation af sundhedsfaglige ydelser i Nexus/sundhedsplaner
· ansvar for uddelegering/oplæring af sundhedsfaglige ydelser til pædagogisk personale
· ansvar for at understøtte/oplære pædagogisk personale i sundhedsfaglig dokumentation
· ansvar for opfølgning på kontakt med sundhedsfaglige instanser
· deltagelse ved lægebesøg, ved behov
· faglig sparring med andre SSA-kolleger
· mulighed for at få indblik i pædagogisk tilgang på børne- og ungeområdet
Det tilbyder vi
· en spændende og varierende hverdag tæt på børn og unge
· mentorordning og sparring med kolleger med forskellige faglige baggrunde
· fast introduktionsprogram, så du får en god og tryg opstart
· fokus på et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab
· løbende supervision i forhold til den pædagogiske tilgang
· en engageret og tilgængelig ledelse
· mulighed for efter- og videreuddannelse
· et miljø, hvor både dine sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer er i spil
· en SSA-kollega, du kan sparre tæt med
Det ønsker vi os
· du synes, det er spændende at være sundhedsfaglig i et pædagogisk tilbud
· du har lyst og mod til at lære sundhedsfaglig viden fra dig og tilegne dig pædagogfaglig viden
· du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
· du er åben for kreative løsninger for at hjælpe barnet/den unge til en meningsfuld hverdag
· du er skriftligt tydelig og god til at formulere dig
· du trives med at understøtte sundhedsfaglig dokumentation
· du ser dig selv som brobygger mellem sundhedsfaglighed og pædagogik
· du er afklaret med at arbejde struktureret for at skabe forudsigelighed for børnene/de unge
· du har kørekort
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Vi indhenter børne- og straffeattest.
Specialcenter Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.
Her kan du læse mere om Specialcenter Syddanmark:
https://specialcentersyddanmark.dk/afdelinger/borne-og-ungehusene-udby
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Damberg, mail: cdjoshua01gregorysmithopayne@aguirrersydmccartyzavala-gilbert.dk, mobil: 23 63 52 13
Ansøgningsfrist tirsdag d. 17.04.2026
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 21.04.2026
Jobbet er placeret i Middelfart kommune, Region Syddanmark. Se flere ssh jobs i Middelfart eller Region Syddanmark.
Oprettet 26 marts og udløber 17 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Charlotte Damberg cdjoshua01gregorysmithopayne@aguirrersydmccartyzavala-gilbert.dk +4523635213
Lignende jobs
Nattevagt til Børne-Ungehusene Udby