Social- og sundhedsassistenter til dagvagt eller aftenvagt i København

Københavns Kommune logoSSA · København ·
Københavns Kommune / hjemmepleje / social og sundhedsassistent / aftenvagt / Fuldtid / Fuldtid

Få frihed og fleksibilitet i dit arbejdsliv og giv de ældre københavnere en meningsfuld tilværelse.
Lige nu søger vi fagligt dygtige social- og sundhedsassistenter, som vil hjælpe med at give ældre københavnere en sund og værdig tilværelse i eget hjem. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring.

Du kan vælge at søge job i ét eller flere lokalområder. Hvis du søger i flere områder, er der større mulighed for et match.

En hverdag med alsidige opgaver
I Københavns Kommunes hjemmepleje mærker du byens puls og årstidernes skiften, når du cykler gennem byen for at besøge vores ældre. Vi arbejder målrettet mod at de oplever selvbestemmelse og at vores hjælp øger deres mulighed for at mestre hverdagen i eget hjem. Vi arbejder i tværfaglige teams med nærvisitation (TTN). Det betyder, at alle faggrupper mødes og drøfter, hvordan vi kan samarbejde om at hjælpe borgerne. Vi aftaler, hvem der fagligt bedst kan hjælpe borgeren, og vi arbejder på at tilpasse tilbud og hjælp til borgernes behov og ønsker og for at give fleksibilitet i vores arbejde. Dine opgaver bliver primært at

  • varetage helhedspleje i udvalgte, komplekse plejeforløb og være et fagligt forbillede for SSH-kolleger
  • vurdere borgeren og udføre sygeplejeopgaver
  • dokumentere, følge op på og koordinere forløb
  • sparre fagligt med kolleger og vejlede elever

Vi tilbyder
Du vil blive lært op til at varetage opstartsbesøg hos nye borgere, og at du generelt får en grundig introduktion. Vi sørger for, at din faglighed bliver sat i spil og tager en snak om dine særlige interesseområder, og om du fx ønsker at specialisere dig.

Du har mulighed for at arbejde enten i dagvagt eller i fast rul om aftenen (enten 7/7 eller 5/2). Du kommer til at arbejde selvstændigt med ansvar for din egen rute, men dine kollegaer er altid kun et opkald væk.

Send én ansøgning og kom til samtale i flere områder af byen
Klik på 'Søg jobbet' og udfyld ansøgningsskemaet. Her kan du fortælle os, hvor og hvordan du gerne vil arbejde. Så gør vi alt, hvad vi kan for at opfylde dine ønsker. Vi har overblik over alle ledige stillinger i hjemmeplejen i København – helt fra Husum til Amager og fra Østerbro til Sydhavnen.

Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning – vi ringer til dig, hvis vi har spørgsmål, inden vi inviterer dig til samtale. Nemt, ik’?

Ring eller send en SMS direkte til os på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Københavns Hjemmepleje er inddelt i fem lokalområder:

  • Bispebjerg, Nørrebro, Nordvest og Emdrup (BIN)
  • Indre By, Østerbro, Nordhavn og Christianshavn (IBØ)
  • Amager (AMA)
  • Valby, Kgs. Enghave, Vesterbro og Sydhavn (VKV)
  • Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg (VBH)

Hvis du også er interesseret i at arbejde på et plejehjem, kan du notere det i spørgeskemaet, når du søger stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer, straffeattest samt børneattest, hvor det er relevant.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026
Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt frem til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere ssa jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 30 marts og udløber 25 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ring til Hotline +4530503252

Lignende jobs