Social- og sundhedsassistenter til sengeafsnit i Viborg – ældrepsykiatri
Vær med fra starten! Social- og sundhedsassistenter søges til nyt psykiatrisk sengeafsnit i Viborg
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og samtidig være med til at opbygge et nyt afsnit fra bunden?
Så er det nu, du har en helt særlig chance.
Den 1. april 2026 byder vi de første patienter velkommen på det nye psykiatriske sengeafsnit 5 i Viborg, og vi søger engagerede social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at være med helt fra begyndelsen. Her får du mulighed for både faglig fordybelse, medindflydelse og et stærkt kollegialt fællesskab.
Afsnittet er et alment psykiatrisk sengeafsnit med 16 pladser og speciale i ældrepsykiatri. Omsorg, struktur og relationsarbejde er centrale elementer i hverdagen.
Du bliver en vigtig del af et tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden, lærer sammen og støtter hinanden i de svære situationer. Hos os betyder det meget, at vi arbejder med hjertet og med hovedet – og at vi gør en indsats for at se mennesket bag sygdommen.
Din rolle:
- Som social- og sundhedsassistent i det nye afsnit bliver du en nøgleperson i patienternes hverdag. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde omsorg og pleje med fokus på den enkeltes behov og ressourcer – fx støtte til personlig hygiejne, påklædning og måltider
- Støtte patienterne i at skabe struktur i hverdagen, fx ved at planlægge aktiviteter, måltider og søvnrytme
- Arbejde med forebyggelse og konflikthåndtering, hvor du hjælper med at skabe ro og tryghed og medvirker til at undgå tvang
- Indgå aktivt i rehabilitering, hvor du støtter patienterne i at genvinde færdigheder og troen på sig selv
- Observere og dokumentere patienternes tilstand og udvikling
- Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og andre faggrupper for at skabe sammenhæng i patientforløbene
Det tilbyder vi dig:
- En grundig introduktion og et trygt onboardingforløb, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes
- Mulighed for at præge et nyt afsnit fagligt og kulturelt
- Et arbejdsmiljø med nærhed, humor og høj faglighed
- Synlig og engageret ledelse med fokus på trivsel og arbejdsglæde
- Tværfagligt samarbejde, hvor din faglighed bliver værdsat
- Løbende kompetenceudvikling gennem kurser, temadage og læring i praksis
Hvem er du:
- Vi forestiller os, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent (nyuddannet eller erfaren)
- har interesse for – eller erfaring med – psykiatri og gerne ældrepsykiatri
- arbejder struktureret og bevarer roen i komplekse situationer
- trives med rehabilitering, relationelt arbejde og små skridt mod bedring
- værdsætter tværfagligt samarbejde
- er nysgerrig, engageret og god til at skabe tryghed
- har lyst til at være med til at udvikle et nyt afsnit fra bunden
Hvem er vi:
Psykiatrisk Afdeling er en del af Hospitalsenheden Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.
Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.
En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg, hvor vi har 72 sengepladser.
Vi har tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit, samt et alment sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.
Du kan finde mere information om psykiatrisk afdeling på vores hjemmeside Psykiatri
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Tiltrædelse den 1.4.26 eller efter aftale
Ansættelse sker i skiftende vagter i tre vagtlag
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på +45 2048 3935
Dato for samtaler:
Der afholdes løbende samtaler og senest den 20.02.2026
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
19.02.2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 4 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeanette Hougaard Borup +4520483935
Lignende jobs
Sygeplejersker til nyt psykiatrisk sengeafsnit 5 i Viborg
Sygeplejerske på geriatrisk sengeafsnit - Regionshospitalet Viborg
Sygeplejerske til Klinik for Depression og Mani i Viborg
Sygeplejerske søges til intensivafsnit på Regionshospitalet Viborg
Er du sygeplejerske – vil du forme udviklingen på VCR i Viborg?