Social- og sundhedshjælper til Helhedsplejen i Herlev kommune
Drømmer du om en hverdag, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd?
I Herlev Kommune er vi midt i en spændende forandring, hvor Ældreloven sætter retningen for en mere helhedsorienteret tilgang til pleje. Hos os handler arbejdet om respekt, nærvær og ægte møder med borgerne. Vi står sammen om kerneopgaven og om et arbejdsmiljø, hvor vi passer godt på hinanden.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper i vores fire distrikter. Her mødes social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sygeplejersker om at skabe høj faglig kvalitet og meningsfulde hverdage. Vi tror på, at stærke relationer og faglig sparring er nøglen til den bedste pleje.
Vi tilbyder dig
- Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og borgernes selvbestemmelse
- Et engageret team, hvor vi løfter i flok
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og borgerens behov
- Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling
- Kollegial sparring og støtte fra en nærværende ledelse
Dine opgaver
- Yde personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes hjem
- Støtte borgerne i at bevare selvstændighed og livskvalitet
- Arbejde rehabiliterende og deltage i triageringsmøder samt tværfaglige borgerkonferencer
- Observere og dokumentere ændringer i borgernes tilstand, vi bruger Nexus
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Arbejder selvstændigt, ansvarligt og fleksibelt
- Møder borgerne med respekt og nærvær
- Trives i tværfagligt samarbejde
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt og i distrikt Lindehøj. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.
Mere information
For yderligere information kan du kontakte afdelingsleder Sille Abazi telefon 2013 4193.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 29. marts 2026, kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Herlev Kommune ønsker at være en god arbejdsplads, hvor personalet har mulighed for faglig og personlig udvikling. Samtidig ønsker vi at yde borgerne den mest kvalificeret indsats. Herlev Kommune satser på at yde sine 29800 borgere den allerbedste service. Vores vigtigste ressource til dette er de ansatte, Vi har tradition for en åben og uformel kontakt, og vil give dig størst mulig indflydelse på din egen arbejdssituation.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere ssh jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 16 marts og udløber 29 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Saljije Saljije Abazi +4520134193
Lignende jobs
Social og sundhedshjælper til Lindehaven Plejehjem
Social og sundhedshjælper i Holte
Social- og sundhedshjælper til Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre kommune Distrikt Nord
Fagligt Stærk Social- og Sundhedshjælper til Aftenplejen i Gentofte Kommune
Engagerede faste weekend- og timelønnede afløsere til Helhedsplejen Syd