Socialfaglig medarbejder til §85 støtte for voksne

Fredericia Kommune logoSocialpædagog · Fredericia ·
Fredericia Kommune / socialfaglig / psykiatri / SEL85 / Fuldtid / Fuldtid

Vær med til at forme en meningsfuld dag i et dynamisk fællesskab med fagligt stærke kolleger.
Vi søger en engageret socialfaglig medarbejder til fast stilling inden for bostøtte. Med opgaver, der spænder fra virtuelle samtaler til støtte ude i byen, vil du være med til at gøre en positiv forskel i borgernes liv.

Som socialfaglig medarbejder løser du opgaver hos borgere over 18 år, der bor i eget hjem jf. SEL§85, og som har en betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger
Opgaverne indebærer forskellige aktiviteter, der udføres gennem virtuelle og telefoniske samtaler, ude i byen, i borgerens eget hjem, i samtalelokaler i Sundhedshuset eller på vores eksterne adresser på Frejasvej, Nr. Voldgade og Jupitervej. Støtten kan foregå én til én eller i grupper.

Du vil blive en del af vores engagerede medarbejdergruppe, bestående af ca. 35 fagligt velfunderede kollegaer. Disse kolleger er fordelt på fem specialiserede teams: Team Ekstern, Team Autisme, Team Psykiatri, Team Hippocampus, Team Housing First.

De konkrete opgaver kan være:

  • Ydelse af træning, vejledning og støtte i overensstemmelse med SEL §85.
  • Facilitering og støtte med fokus på frigørelse af borgerens potentiale så borgeren støttes i at leve et så selvstændigt som muligt og samtidig forebygge yderligere funktionstab og konsekvenser heraf.
  • Støtte til borgeren i kommunikation og samarbejde med det professionelle og private netværk.
  • Assistance til borgeren i udvikling og anvendelse af mestringsstrategier.
  • Fagligt velkvalificeret rådgivning.

Vores forventninger til dig er, at du har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse og er indstillet på løbende at udvikle dine faglige metoder og din viden.
Vi søger en engageret kollega med en solid viden om psykiatri, socialt udsatte og sårbare borgere. Du kan omsætte denne viden i praksis og evner hurtigt at etablere og afslutte professionelle relationer til borgerne.

Du har fokus på at anvende borgerens netværk som en ressource og at agere som medspiller i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og netværk. Selvledelse og evnen til at arbejde selvstændigt er også afgørende, samtidig med at du forstår vigtigheden af at være en holdspiller. Fleksibilitet og evnen til faglig sparring med kollegaer er yderligere kvaliteter, som vi værdsætter.

Besiddelse af tilstrækkelig resiliens til at modstå et, til tider, markant pres uden at blive kynisk eller forrået er afgørende. At være tro mod dig selv og din faglighed, kombineret med evnen til at bede om hjælp er essentielt.

Du har kendskab til IT på brugerniveau, herunder fagsystemet Nexus samt et gyldigt kørekort.

****Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du som medarbejder er med til at udvikle socialpsykiatrien i Fredericia Kommune.**
Derudover tilbyder vi:**

  • Kollegaer med stærke faglige profiler.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere og en afslappet atmosfære.
  • Arbejde i selvstyrende teams med samarbejde på tværs af de fem teams.
  • En arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsglæde.
  • Faglig udvikling i form af temadage og faglig sparring samt kollegial og ekstern supervision.
  • En positiv og åben omgangstone, båret af ordentlighed og humor.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Jacob Frost Krogh, 25181578.
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale en stilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne i alle ugens fem arbejdsdage.

Tiltrædelse 1. april 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 9 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
19. februar 2026.

Jobbet er placeret i Fredericia kommune, Region Syddanmark. Se flere socialpædagog jobs i Fredericia eller Region Syddanmark.

Oprettet 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: HR og Organisation +4572106878

Lignende jobs