Socialrådgiver til Rusmiddelbehandling i København

Socialrådgiver / Rådgivning / Analyse / Specialist / rusmiddelbehandling / myndighedsopgaver / sundhed / tværfagligt

Har du erfaring med rusmiddelbehandling, og brænder du for at gøre en forskel? Så er det dig, vi søger.

Rusmiddelbehandling Ørnevej, centralt beliggende nær Nørrebro Station, er en del af Rusmiddelbehandling København og har tæt samarbejde med Specialenhederne Tomsgårdsvej og Valmuen i Nordvest. Vi tilbyder behandling til ca. 350 borgere med opioidafhængighed i henhold til servicelovens § 101 samt medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og 142.

En stor del af vores borgere har komplekse psykosociale og medicinske udfordringer, og vi tilbyder derfor et helhedsorienteret behandlingsforløb baseret på et tværfagligt samarbejde mellem rusmiddelbehandlere, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Dine arbejdsopgaver som rusmiddelbehandler vil inkludere at

  • være den gennemgående person i borgerens behandling og sikre sammenhæng i behandlingsforløbet
  • facilitere individuelle og/eller gruppebehandlingsforløb i samarbejde med andre rusmiddelbehandlere
  • visitere borgere til behandling på enheden og understøtte iværksættelsen af deres behandlingsforløb
  • foretage udredninger ved hjælp af screeningsværktøjer og udarbejde behandlingsplaner i 'Borgerens plan' med fokus på en forandrings- og helhedsorienteret tilgang
  • arbejde systematisk med myndighedsopgaver inden for rusmiddelbehandling, herunder journalisering og anden dokumentation
  • bidrage til en solid daglig drift på enheden, herunder gulvvagter i modtagelse og besvarelse af telefoner
  • deltage i behandlingskonferencer med fokus på kvalitetssikring af tværfaglige vurderinger i behandlingen

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver
  • har erfaring med rusmiddelbehandling, gerne også substitutionsbehandling
  • har erfaring med myndighedsarbejde inden for rusmiddelbehandling, herunder mellemkommunale forhold
  • arbejder struktureret og systematisk og ikke lader dig afskrække af skriftligt arbejde og korte deadlines
  • har rummelighed i forhold til målgruppen og er erfaren i konflikthåndtering, gerne med Low Arousal-tilgang
  • kan bidrage til at sikre sammenhæng i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • er loyal, samarbejdsorienteret og har et godt humør

Vi tilbyder

  • et spændende og selvstændigt job med stor kompetence og ansvar
  • et dynamisk og udviklingsorienteret behandlingstilbud med mulighed for at præge arbejdsopgaverne og det tværfaglige samarbejde
  • et engageret team af medarbejdere, der brænder for at forbedre og udvikle enhedens behandlingstilbud
  • supervision

Ansættelsesvilkår
Vi søger en rusmiddelbehandler fra den 1. januar 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder tilbudsleder Tom Angut Foged på 51 14 29 43 eller afdelingsleder Kay Nkuzwe Masase på 24 99 64 23.

Søg via linket senest søndag den 16. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

Lignende jobs

Se flere Socialrådgiver jobs i København eller hele Region Hovedstaden