Spædbarnsrådgiver til fast stilling i Familiesektionen

Skive Kommune logoSocialrådgiver · Skive ·
Skive Kommune / rådgivning / adoption / børnefaglig / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for arbejdet med spædbørn, gravide og familier i udsatte positioner – og har du erfaring med eller interesse for adoptionsområdet?
Vi søger en engageret og fagligt stærk børne- og ungerådgiver til vores børneteam, hvor du vil blive den ene af to kolleger med en funktion som spædbarnsrådgiver udover arbejdet med børnesager.

Om stillingen
Stillingen er placeret i børneteamet og har et særligt fokus på gravide, spædbørn og småbørn samt deres familier. Du bliver én af børneteamets to spædbarnsrådgivere og får en central rolle i sagsbehandlingen på området, herunder i adoptionssager, hvor der stilles høje faglige og forvaltningsmæssige krav.
Arbejdet kræver både faglig tyngde, relationskompetence og evne til at arbejde systematisk og helhedsorienteret i komplekse familiesituationer.

Dine primære opgaver vil bl.a. være

  • Råd og vejledning til gravide og familier med spædbørn
  • Råd og vejledning i øvrige børnesager op til 14 år
  • Behandling af underretninger jf. Barnets Lov
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • Iværksættelse og opfølgning på indsatser efter Barnets Lov
  • Udarbejdelse af barnets plan
  • Forældre- og børnesamtaler
  • Udarbejdelse af indstillinger til Børne- & Ungeudvalget, herunder i adoptionssager
  • Tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Om os
Familiesektionen består af 34 børne- og unge- og handicaprådgivere fordelt i fire teams: børneteam, ungeteam, handicapteam og et fremskudt forebyggende team. Der er tilknyttet socialfaglige teamledere til hvert team, hvilket sikrer tæt faglig sparring i det daglige arbejde.
Vi er en afdeling med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder inddragende og løsningsfokuseret og har et grundlæggende menneskesyn om, at familier er eksperter i eget liv. I 2026/2027 arbejder vi bl.a. med implementering af Barnets Lov og styrkelse af det tværfaglige samarbejde og børn og unges inddragelse.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har erfaring med eller stærk interesse for spæd- og småbørnsområdet
  • Gerne har erfaring med adoptionssager og udarbejdelse af indstillinger til Børne- & Ungeudvalget
  • Har solid forståelse for lovgivningen og god forvaltningsskik
  • Arbejder systematisk, kan prioritere i en travl hverdag og bevare overblikket
  • Har erfaring med inddragende metoder (fx Signs of Safety) og kendskab til ICS
  • Er relationsstærk og har blik for inddragelse af barn, familie og netværk
  • Trives i tværprofessionelt samarbejde
  • Har kendskab til eller erfaring med DUBU
  • Har kørekort

Vi tilbyder

  • En fagligt specialiseret funktion med mulighed for fordybelse
  • Tæt faglig sparring med ledelse og kolleger
  • Ekstern supervision
  • Et arbejdsmiljø med høj grad af tillid, nysgerrighed og faglig refleksion
  • Introduktionsplan og mentor tilpasset din erfaring
  • Sundhedsordning
  • Mulighed for fast ugentlig hjemmearbejdsdag efter endt opstartsperiode

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Teamleder Cathrine Sloth Poulsen, telefon 20 80 76 08
  • Sektionsleder Tina Jensen, telefon 21 19 13 25

Ansøgningsfrist
Mandag den 20. april 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. april 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Jobbet er placeret i Skive kommune, Region Midtjylland. Se flere socialrådgiver jobs i Skive eller Region Midtjylland.

Oprettet 17 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Cathrine Sloth Poulsen +4520807608