Specialist til drifts- og ressourcestyring i Forsvarsministeriets Regnskabsstyre

Administrativ Assistent · Hjørring ·

Specialist i drifts- og ressourcestyring til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Kan du se dig selv i en optimeringssektion, hvor vi sammen styrker en tværgående kultur inden for databaseret styring, projektledelse og optimering?

Har du praktisk erfaring med udvikling og implementering af drifts- kapacitets-, og ressourcestyring, og kan du gøre værktøjet til en integreret del af driften blandt chefer og medarbejdere?

Motiveres du af at planlægge, styre og forbedre administrative processer, for derved at opnå højere effektivitet, produktivitet og kvalitet?

Eller har du lyst til at bidrage med din erfaring indenfor facilitering, styring, struktur og systematik, så er det måske dig vi søger.

Om os

I Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er vi ca. 250 medarbejdere. Vi varetager koncernens samlede regnskabsvirksomhed, og fungerer som Shared Servicecenter inden for flere administrative områder. Vi bidrager som fagligt videnscenter til koncerns forretningsmæssige udvikling indenfor vores kompetenceområder.

Administrationscentret omfatter ca. 180 medarbejdere, og varetager primært administrative og regelbaserede opgaver med stor volumen inden for fagområderne: bogføring, administration af tjenesterejser og lønadministration.

Optimeringssektionen er en stabsfunktion i administrationscentret, og har et tværgående ansvarsområde inden for stabsunderstøttelse og projektstyring.

Vi prioriterer udvikling af både opgaver og medarbejdere, så vi altid kan efterkomme koncernens behov.

Du bliver en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab vægtes højt. Vi har stor fokus på trivsel og vi tror på, at vi sammen kan mere, end vi kan hver for sig.

Om stillingen

Vi søger en medarbejder, der har erfaring med anvendelsen af databaseret driftsstyring i administrative processer. Du skal gennem analyse og dataindsigt, udvikle løsninger, der understøtter både produktion og ressourceudnyttelsen.

Du vil tillige skulle implementere løsninger og modeller i de specialiserede fagområder således værktøjerne kommer ud og leve i organisationen.

Dine konkrete opgaver vil afhænge af din baggrund og styrker, men kan blandt andet omfatte:

  • At udvikle, implementere og drive drifts- og ressourcestyring i styrelsen
  • At identificere, udvikle og implementere driftsmålinger og nøgletal
  • At etablere og understøtte en databaseret driftskultur blandt chefer og medarbejdere
  • At planlægge produktionskapacitet, der er afstemt med efterspørgsel

Vi lægger vægt på, at du:

  • Tilsikrer datakvalitet og brugervenlighed i dine løsninger
  • Har evner og lyst til at formidle, forankre og samarbejde – også på tværs af fagområder
  • Kan facilitere og vidensdele, både internt og eksternt
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt med blik for helheden
  • Har en god proces- og organisationsforståelse
  • Kan anvende relevante IT-værktøjer til overvågning og styring af interne processer
  • Bidrager til et kontinuerligt fokus på procesudvikling og optimering – herunder har du blik for digitalisering

Om dig

Din baggrund kan være mangeartet, men det vigtigste er, at du er ansvarsfuld og har lyst til at arbejde struktureret med udvikling, styring og optimering i en offentlig kontekst.

Du har måske en relevant uddannelse inden for administration, økonomi, projektledelse eller revision. Du kan også have en relevant akademisk uddannelse som fx teknisk ingeniør kombineret med en stor forretningsforståelse. Du kan også have opnået erfaring gennem praksis, fx med udvikling og implementering af proces- og produktionsstyring, økonomistyring eller regnskabsfagligt arbejde – gerne i en offentlig organisation.

Du er god til at formidle komplekse budskaber og skabe overblik gennem visuelle værktøjer. Du formår at skabe sammenhæng og kvalitet i styring og rapportering. Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, er god til at samarbejde og har blik for både helhed og detalje.

Vi lægger vægt på dine faglige kompetencer og din evne til at bidrage aktivt til både opgaveløsning og kollegialt samarbejde

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for optimeringssektionen Jørgen Højvang Jørgensen på telefon 7281 0725.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen den 10. maj 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere administrativ assistent jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.

Oprettet 15 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Morgan Mathilde Nancke crystalthomasvictoria9800498824@duartemildixon-mcdowellgarcia-sanford.dk +4532665492

Lignende jobs