Sektionschef for Indkøbsdrift og analysesektionen i Center for Indkøb

Afdelingsleder · Hjørring ·

Har du solide lederevner og erfaring med offentlige indkøb? Trives du med, at lede medarbejdere i et dynamisk miljø med mange forskelligartet processer i en kompleks organisation? Kan du lide, at udvikle andre og sikre motivation og trivsel, så er du måske én af vores kommende sektionschefer.

Ved en fortsat professionalisering af vores indkøbsafdeling etableres en ny sektion med ansvar for at varetage og videreudvikle af indkøbsanalyser til støtte for centrets tre indkøbssektioner samt øvrige aktører i Etablissement- og Terrænkommandoens samlede indkøbsproces.

Sektionen får desuden en central rolle i udviklingen og optimeringen af indkøbsprocesser – både internt i centret, på tværs af den samlede indkøbsorganisation og i hele Forsvarets koncern. Gennem tæt samarbejde skaber vi de mest effektive og værdiskabende processer, som er afgørende i en tid, hvor Forsvaret er under opbygning.

Om os

Center for Indkøb er Etablissement- og Terrænkommandoens (ETK) centrale indkøbsfunktion, der gennemfører indkøb af anlæg-, vedligeholdelsesprojekter, rådgivningsydelser samt indkøb til etablissementsdrift (facility management).

ETK’s indkøbsfunktion er løbende under udvikling og dens fornemmeste opgave er at sikre alle indkøbsbehov som Kommandoen har behov for, samt at sikre compliance på indkøbsområdet.

Center for Indkøb består af 42 medarbejdere, der er fordelt i tre indkøbssektioner samt den nye Indkøbsanalyse- og driftssektion.

De tre indkøbssektioner med hver 10-15 operationelle og taktiske indkøbere, som hver især er ansvarlige for selvstændige ansvarsområder med henblik på, at opbygge kompetencer og erfaringer inden for indkøbsområder og –kategorier. Indkøbene sker på egne rammeaftaler, SKI-aftaler, via dynamiske indkøbssystemer og selvstændige kontrakter.

Indkøbsanalyse – og driftssektionen har ligeledes til opgave, at uddanne Kommandoens rekvirenter og indkøbere, således de bliver rustet til at gennemfører deres indkøbsrolle via Demars (SAP) som er Kommandoens indkøbssystem.

Indkøbssektionerne gennemfører indkøb i tæt samarbejde med kolleger i ETKs drift. Ligeledes er der en tæt koordination med vores Juraafdeling.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende stilling i et stærkt ledelsesteam, hvor du får gode muligheder for at udvikle og styrke dine ledelseskompetencer i en afdeling med fokus på trivsel, høj produktivitet og udvikling af den enkelte medarbejder.

Stillingen er kendetegnet ved stor grad af frihed under ansvar, og du bliver en del af et kollegialt miljø, hvor samarbejde, sparring og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen.

Som Sektionschef refererer du til chefen for Center for Indkøb og bliver personaleleder for 6 medarbejdere. Du kommer ligeledes til at indgå i vores udvidet chefkreds samt i netværk med øvrige sektionschefer i ETK.

I rollen varetager du det overordnede ansvar for udviklingsprojekter indenfor indkøb, eller indgår som bidragsyder i de tværgående projekter inden for IT, processer og kompetenceudvikling i indkøbsprocessen. Dette værende både i og udenfor afdelingen - tillige har du et medansvar for, at sikre compliance i selve indkøbsprocessen i forhold til gældende forvaltningsgrundlag og politikker.

På sektionens selvstændige ansvarsområder, skal der ske en tæt koordination mellem Centerets sektionschefer i tværgående og særlige indkøbsopgaver. Ligeledes en tæt koordination med sektionskollegaer i Juraafdelingen for den samlede indkøbsopgave, herunder udbud og kontraktstyring sker på den mest effektive måde.

Du vil som chef få en helt central rolle i at udvikle og videreføre analysemodel for indkøbsdata og kommunikationen med den resterende del af ETK.

Du kommer ligeledes til at tage ansvar for løbende procesoptimering og efterfølgende implementering i samarbejde med resten af organisationen. I den forbindelse har du ansvar for og skal gennemføre uddannelse af interessenter i indkøbsprocessen, i samarbejde med driften. Derudover skal du sikre kontinuerligt kompetenceudvikling af sektionens medarbejdere, samt løbende opfølgning heraf.

Som sektionschef har du personaleansvar for sektionens medarbejdere, hvilket indbefatter ansættelse, kompetenceudvikling, lønsamtaler samt almen personaleadministrative opgaver som godkendelse af arbejdstid, tjenesterejser, sygefraværssamtaler m.m.

Dit daglige arbejdssted er ved Etablissement- og Terrænkommandoens domicil Hjørring, men nogen rejseaktivitet må påregnes.

Om dig

  • Vi forventer, at du har erfaring med indkøb i en offentlig regi samt har ledelseserfaring. Du besidder et stort drive og engagement. Afhængig af dit kompetence- og erfaringsniveau, vil der som en del af ansættelsen følge en forventning om gennemgang af supplerende lederuddannelse.
  • Det forventes, at du har gode evner i forhold til styring og analyse af sektionens indkøbsopgaver på tværs af Centeret med sans for såvel detaljen som helheden.
  • Du er vedholdende, analytisk, og en høj grad af personlig integritet, autoritet og ansvarsfølelse. Vi lægger således vægt på, at du har god situationsfornemmelse og helhedsforståelse, således du kan sikre en både hensigtsmæssig og effektiv indkøbsfunktion.
  • Du arbejder selvstændigt, løsningsorienteret og har en positiv og konstruktiv tilgang til at indgå i tværfaglige samarbejder.
  • Som person er du imødekommende og god til at skabe relationer og vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø højt.

Det vil være en fordel, hvis du har et kendskab til Forsvaret og Forsvarsministeriets øvrige styrelser, og/eller har erfaring fra politiske organisationer eller tilsvarende.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Center for Indkøb, Pernille Seidelin på telefon 6087 1232 eller på mail lvalenzuelamorrisalanrebeccaaustinEtk-CHCIK@colemanmilferguson-hill.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 26. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere afdelingsleder jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.

Oprettet 10 april og udløber 26 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Aldijana Henic pdavismatthewwilliams00505040@allenmilbeck.dk +4532665299

Lignende jobs