Specialpædagog til nyåbnet specialklasserække

Pædagog · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / Uddannelse / Remote / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde

Specialpædagog til nyoprettet specialklasserække (indskoling)

Arbejdssted:

Holte Skole – Specialklasserne, Sophie Magdelenes Vej 4, 3460 Birkerød

Tiltrædelse:

  1. juni 2026

Vil du være med til at opbygge et helt nyt specialpædagogisk tilbud?

Vi søger en engageret og fagligt stærk specialpædagog til vores nyoprettede indskolingsspecialklasserække for børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Stillingen giver dig en enestående mulighed for at få indflydelse på både pædagogik, struktur og læringsmiljø fra starten.

Den 1. marts 2026 bød vi vores første fire elever velkommen i 0. klasse. På sigt vil specialklasserækken bestå af tre hold med op til seks elever på hvert hold.

Om stillingen

Som specialpædagog bliver du en central aktør i den videre opbygning og udvikling af tilbuddet. Du indgår i et tæt samarbejde med pædagoger, medhjælpere, lærere og ledelse og modtager løbende faglig sparring fra PPR.

Specialklasserækken har til huse i et selvstændigt, nyistandsat hus i Ebberød – smukt beliggende i udkanten af Rude Skov. Både inde- og udearealer er indrettet med fokus på tryghed, struktur og sanselige læringsmiljøer.

Du har en aktiv rolle i hele elevernes dag:

  • I skoledelen deltager du i planlægning og gennemførelse af undervisning samt i arbejdet med elevernes personlige og sociale udvikling.
  • Om eftermiddagen og i skoleferier er du en del af et meningsfuldt og udviklende fritidstilbud.

Om tilbuddet

Specialklasserækken er organisatorisk en del af Dronninggårdklasserne, som er Rudersdal Kommunes samlede specialtilbud for normaltbegavede børn og unge inden for autismespektrummet.

Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med fokus på:

  • Struktur og forudsigelighed
  • Relationer og tryghed
  • Tværprofessionelt samarbejde

Personalegruppen på Sophie Magdelenes Vej er kendetegnet ved høj faglighed og stærk kompetence i det tværprofessionelle samarbejde.

Målgruppen

Eleverne i specialklasserækken har typisk:

  • Et kognitivt funktionsniveau væsentligt under alderssvarende
  • Diagnoser som autismespektrumforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelser og syndromer
  • Sensoriske bearbejdningsvanskeligheder og socioemotionelle udfordringer
  • Begrænset funktionelt sprog og vanskeligheder med social kommunikation
  • Varierende grad af selvhjulpenhed

Vi tilbyder

  • Mulighed for aktivt at præge opbygningen af et nyt specialpædagogisk tilbud
  • Et højt specialiseret undervisningsmiljø med tydelig struktur og forudsigelighed
  • Tæt tværfagligt samarbejde med psykolog, ergo- og fysioterapeut samt logopæd
  • Faglig sparring og udvikling i et kompetent og engageret team
  • Et stærkt fokus på elevernes trivsel, livskvalitet og udvikling af selvstændighed

Vi forventer, at du

  • Har specialpædagogisk erfaring og viden om autismespektrumforstyrrelser og komplekse problemstillinger
  • Arbejder struktureret og kan skabe forudsigelighed for eleverne
  • Er stærk i relationsarbejde og kan tilpasse kommunikation til den enkelte elev
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og motiveret for at bidrage til skolens fortsatte udvikling

Samtaler

Afholdes løbende.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi inviterer også gerne til en rundvisning og en uformel snak over en kop kaffe eller te

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mikkel Kvistgaard

miagroy11lisabeardjohnsonkim@barreramontoyalongrudersdal.dk

72684546

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 15 april og udløber 27 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mikkel Kvistgaard miagroy11lisabeardjohnsonkim@barreramontoyalongrudersdal.dk +4572684546

Lignende jobs