Stedfortrædende Oversygeplejerske til Neonatal Intensiv Afdeling

Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / intensiv / neonatalafdeling / sundhedsvæsen

Er du en erfaren og engageret sygeplejerske, gerne med ledelsesmæssig erfaring eller har lyst til ledelsesmæssige opgaver, der brænder for at gøre en forskel for tidligt fødte og syge nyfødte?

Vi søger en stedfortrædende oversygeplejerske, der vil få et medansvar for drift, vagtplanlægning og projektledelse i tæt samarbejde med vores eksisterende ledelsesteam.

Om stillingen
Som stedfortrædende oversygeplejerske vil du blive en vigtig del af et velfungerende og erfarent ledelsesteam bestående af oversygeplejerske og to stedfortrædere. Dit primære ansvar vil være at sikre en smidig drift af afsnittet, planlægge og koordinere vagtplanen samt lede projekter, der understøtter afdelingens udvikling og kvalitet. Derudover vil du naturligvis skulle deltage i patientplejen. Du vil være en nøglespiller i den daglige ledelse af afdelingen, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus.

Dine ansvarsområder vil blandt andet inkludere:

  • Medansvar for drift og koordinering af afsnittet i samarbejde med ledelsesteamet
  • Medansvar for vagtplanlægning, herunder at sikre tilstrækkelig bemanding og rette kompetencer
  • Deltagelse i og ledelse af projekter, der understøtter afdelingens udvikling og kvalitetsforbedringer
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, læger og øvrige faggrupper for at sikre høj kvalitet i plejen af vores patienter
  • Løbende faglig sparring og udvikling af afdelingens medarbejdere

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Er en erfaren sygeplejerske – Gerne med erfaring fra intensiv-, kirurgisk- eller børneafdeling og/eller ledelsesopgaver, men dette er ikke nødvendigvis et krav.
  • Er dygtig til at koordinere og planlægge i et komplekst og til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Er kommunikativ, både i forhold til medarbejdere og på tværs af faggrupper
  • Har stærke organisatoriske evner og er vant til at tage ansvar
  • Er en teamplayer, der trives i samarbejde med et dedikeret ledelsesteam, og er loyal overfor trufne beslutninger.
  • Er robust og tør indgå i eventuelle konflikthåndteringer
  • Er nysgerrig og har lyst til at bidrage til afdelingens udvikling og fremtidige succes
  • Har en anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejde - og derved kan fremstå som rollemodel.

Om afdelingen
På Intensiv Neonatal H5 behandler vi ekstremt præmature og syge nyfødte. Vi arbejder tværfagligt med et stærkt fokus på familiecentreret sygepleje og har et tæt samarbejde med afdelingens speciallæger. Vores team af sygeplejersker spænder fra nyansatte til erfarne medarbejdere med op til 25 års erfaring, og vi arbejder tæt sammen for at sikre den bedste pleje af vores små patienter.

Vi er en lille afdeling med kapacitet til 7 patienter, men som en akut- og intensiv afdeling består medarbejdergruppen af omkring 50 sygeplejersker, der sammen dækker bemandingen hele døgnet rundt.

På H5 er vi specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt behandling af nyfødte børn med abdominalkirurgiske misdannelser. Vi varetager desuden hypotermibehandling, og har eget transporthold som henter svært syge nyfødte børn i hele Region Syddanmark. Vi vægter det tætte samarbejde højt, hvor daglige opgaver løses i flok, og hvor du altid kan hente hjælp eller sparring.

Vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med afdelingens speciallæger, ud fra familiecentrerede principper og en NIDCAP inspireret tilgang. Forældrene er en integreret og helt naturlig del af plejen og behandlingen af barnet.

Du forventes at skulle arbejde i enten i 8-timers vagter i 5 weekender over en periode på 12 uger, eller en kombination med 8- og 12-timers vagter i 4 weekender over samme periode. Medarbejderne har stor indflydelse på arbejdsplanen, da de ønsker og ”pusler” i Hosinfo.

Du skal være indforstået med, at vi er en vagttung afdeling, hvor flere af dine vagter vil ligge i aften, nat- og weekend – da bemandingen er næsten den samme på alle tidspunkter af døgnet.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende ledelsesarbejde i en afdeling med stor faglig dygtighed
  • Et tæt samarbejde med et dedikeret og erfarent ledelsesteam
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling gennem projektledelse og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med en positiv kultur, hvor vi sætter samarbejde og trivsel højt
  • Oplæring og introforløb i det neonatale speciale med mentorordning, både i sygeplejen til patienterne og i ledelsesopgaverne.
  • Inden for det første halve år efter ansættelse hos os, forventes du at gennemføre afdelingens interne respiratorkursus. Efter 2 års erfaring i afdelingen vil det være muligt at ansøge om at komme på vores transporthold.

Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning elektronisk via HR Manager.
Samtaler vil blive afholdt d. 26. november 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Juul Kristensen på tlf. 21695722 eller via mail på msmithamberestradaline.juul.sorensen@rsyd.dkwells-rodriguez.dklawrence.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Lignende jobs

Se flere Sygeplejerske jobs i Odense eller hele Region Syddanmark