Støttepædagog til Specialafdeling Finderuphøj Skole
Finderuphøj Skole søger ny kollega – er det mon dig?
Finderuphøj Skole er en skole, hvor elever, forældre og personale vil fællesskabet og sætter høje krav til fagligheden og den daglige trivsel. Derfor skal du være indstillet på et forpligtende, professionelt samarbejde med alle skolens aktører og være tydelig i din rolle som fagperson. Ingen kan lykkedes alene og vi er indbyrdes afhængige af hinandens indsatser og af at alle byder aktivt ind i det professionelle fællesskab om den fælles kerneopgave, også kaldet det organisatoriske medlemskab. Vi som skole arbejder med at styrke det organisatoriske medlemskab på flere planer og vores styreredskaber nemlig de fire syn er vores omdrejningspunkt for vores tænkning og praksis.
Stillingen er placeret i skolens specialafdeling som er ét af Viborg Kommunes tre tilbud til elever med indlæringsvanskeligheder. Finderuphøj Skole modtager børn fra 0. – 6. årgang, som har generelle og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Børnene henvises af et visitationsudvalg i Børn & Unge til at modtage specialpædagogisk bistand i specialklasse.
Om stillingen:
Vi søger en empatisk, rolig og robust støttepædagog til at hjælper en fantastisk glad og nysgerrig dreng med støtte ind i en skolekontekst. Denne opgave kræver både faglig viden og stor personlig styrke, da arbejdet handler om at støtte et barn, der har været udsat for traumer og omsorgssvigt. Stillingen er på 28 timer om ugen.
Om barnet:
Vi søger en støttepædagog til en sød og omsorgsfuld dreng, som har behov for en støtte, der hjælper ind i en forudsigelige og struktureret ramme som hans skoledag er. Drengen har betydelige udfordringer inden for sociale relationer, eksekutive funktioner, opmærksomhed, udholdenhed og adaptive færdigheder. Han har svært ved at indgå i lege og aktiviteter, der kræver fantasi, gensidighed eller fleksibilitet, og han bliver hurtigt overbelastet i situationer med flere børn og høje krav.
Vi søger derfor en støttepædagog, der kan tilbyde:
- Tæt, kontinuerlig og tydelig voksenstøtte gennem hele skoledagen
- Guidning i sociale situationer og hjælp til at skabe trygge relationer
- Struktur, forudsigelighed og rutiner, som hjælper drengen med at deltage i aktiviteter
- Støtte i kravsituationer, hvor drengen ellers kan lukke af eller trække sig
- Hjælp til igangsætning og fastholdelse af aktiviteter, da han har lav udholdenhed og hurtigt skifter
- Rolig og nærværende guidning, især når der opstår ændringer, som kan forstyrre ham
- En voksen, der kan skabe tryghed, overblik og små, overskuelige skridt i hverdagen
Han profiterer af kendte voksne, klare rammer og en relation præget af ro, tålmodighed og tydelighed. Støttepædagogen vil spille en central rolle i at sikre hans trivsel, deltagelse og udvikling i skolen også.
Kvalifikationer:
Vi søger en person, der:
- Har viden om tilknytningsforstyrrelser, traumer og omsorgssvigt – dette er en fordel, men ikke et krav.
- Har en empatisk, anerkendende og nysgerrig tilgang
- Er i stand til at forblive rolig og behersket, også i pressede situationer.
- Besidder stor mental robusthed og tålmodighed.
- Har evnen til at arbejde med mentalisering og forståelse af, hvad der sker i barnets indre verden.
- Er i stand til at arbejde i en Low Arusal tilgang, der understøtter et roligt og forudsigeligt miljø.
Arbejdsopgaver:
- Etablering og vedligeholdelse af en tillidsfuld relation til barnet.
- Støtte barnet i at skabe en tryg overgang til skolekonteksten.
- Arbejde tæt sammen med plejeforældre, PPL, og ekstern psykolog for at sikre den bedst mulige støtte til barnet.
- Planlægge og tilpasse daglige aktiviteter og rammer, så de stemmer overens med barnets behov for struktur og forudsigelighed.
- Implementere gentagende og enkle læringsaktiviteter, som støtter barnets udvikling.
- Deltagelse i interne møder i huset.
Det får du:
- Et utrolig spændende og meningsfuldt arbejde, der giver mulighed for udvikling af dine pædagogiske kompetencer.
- Tæt samarbejde med et stærkt og engageret team bestående af plejeforældre, ledelse, kollegaer, PPL og psykologer.
- En arbejdsplads, hvor du ikke står alene, men får den nødvendige opbakning til at udføre dit arbejde bedst muligt.
Arbejdstid:
Midlertidig ansættelse på 28 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist søndag den 12.04.2026 og samtaler afvikles onsdag den 22.04.2026
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Christian Madsen, tlf. 41 71 90 97 eller pædagogisk leder Yvonne Jensen, tlf. 30 57 14 18
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 17 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Yvonne Jensen +4530571418