Støtteperson til elev med muskelsvind i Odense

Pædagogmedhjælper / Uddannelse / Ufaglært / specialpædagogik / inklusionsstøtte / personlig pleje

Brænder du for at hjælpe og støtte handicappede børn? Bliv en del af Munkebjergskolens inspirerende team af lærere og pædagoger. Vi søger en engageret støtteperson/praktisk medhjælp til elev med muskelsvind på 4. årgang i vores Børnemiljø. Du vil blive ansat som pædagogmedhjælper.

Munkebjergskolen søger en engageret, relationel stærk og social fokuseret pædagogmedhjælper til en stilling som støtteperson/praktisk medhjælp til en dreng med muskelsvind i 4. klasse i vores Børnemiljø. Vi drømmer om at få stillingen besat hurtigst muligt, meget gerne pr. december for at kunne gennemføre et grundigt oplæringsforløb med hjælp fra den nuværende støtteperson.

Om Munkebjergskolen
Munkebjergskolen ligger i Odense M, midt i et dejligt boligkvarter. Vi er tæt på alle de spændende tilbud i centrum og med let adgang til naturområder, idrætsforeninger og meget andet. Vi prioriterer et læringsmiljø, hvor deltagelsesmulighed, trivsel, nysgerrighed og kreativitet er i fokus.

Vores dygtige team af lærere og pædagoger arbejder tæt sammen med støttepersonen om at skabe en inspirerende og inkluderende skoledag, der tilgodeser elevens specifikke behov. Vi lægger vægt på et godt og tæt samarbejde med forældrene og ønsker at skabe en hverdag, hvor eleven så vidt muligt kan deltage på lige fod med sine kammerater.

Om stillingen
Stillingen er er delt i to stillinger: En på skolen og en i hjemmet. På skolen ligger ca. 28 timer ugentligt (ansættelse som pædagogmedhjælper) med en arbejdstid mellem kl. 8 og 17. I hjemmet er der ca. 10 – 12 timer (timerne kan variere og aftales løbende). Vi søger meget gerne den samme person til at varetage støttefunktionen i både skole og hjem.

Eleven er en sød og socialt velfungerende dreng med muskelsvind. Han sidder i el-kørerstol og gør brug af diverse praktiske hjælpemidler i sin hverdag.

Om jobbet/arbejdsopgaverne

  • Toiletbesøg, personlig hygiejne
  • Af- og påklædning
  • Praktisk hjælp i undervisningen, særligt it-støtte og idræt
  • Praktisk hjælp i frikvarter, SFO og fritid
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Ledsagelse i og udenfor skolen
  • Der er hjælpemidler til rådighed i form af lift, hæve/sænkebord mm.
  • Kørekort er en nødvendighed

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har pædagogisk forståelse (og meget gerne erfaring fra lignende stilling)
  • Kan bibringe overblik, rummelighed og fleksibilitet
  • Er mødestabil
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er robust
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder for Børnemiljøet, Maria Argiris på tlf.   63 75 17 00. Du kan læse mere om os på Munkebjergskolens hjemmeside

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. november 2025.

Lignende jobs

Se flere Pædagogmedhjælper jobs i Odense eller hele Region Syddanmark