Styringsanker til landets største beredskabsorganisation

Region Hovedstaden logoAdministrativ Assistent · Ballerup ·
Region Hovedstaden / beredskab / sundhedsberedskab / projektstyring / Fuldtid / Fuldtid

Den Regionale Beredskabsenhed har til opgave at koordinere arbejdet med udvikling af beredskabet på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt over 44.000 medarbejdere, der alle på forskellig vis indgår som en del af sundhedsberedskabet. Vi har næsen i sporet i forhold til den aktuelle udvikling, hvor den sikkerhedspolitiske dagsorden og hybride trusler sætter yderligere tryk på behovet for, at vi har et robust sundhedsvæsen, der også i tilfælde af kriser er klar til at give borgerne den rette behandling og bidrager til udvikling af landets samlede resiliens.

Vi søger en nøglemedarbejder og god kollega, der skal bistå med at holde styr på de mange bolde, vi har i luften, og samtidigt bevare det store overblik. Du kan holde snor i enhedens opgaver og aftaler, fungere som chefens PA og afholde en workshop, mens du drikker en kop kaffe og har et godt grin eller faglig diskussion med kollegaerne.

Du kan have flere veje til stillingen erfaringsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du enten har kendskab til beredskabsområdet eller til arbejdet i en af de danske regioner. Det er til gengæld et krav, at du har interesse for begge dele.

Hvem er vi

Vi er et dynamisk og selvstændigt team på 8 kollegaer, der kombinerer professionalisme med et uformelt arbejdsmiljø. Vi understøtter regionens samlede beredskabsarbejde både horisontalt og vertikalt og refererer til koncerndirektionen og direktøren for Akutberedskabet, som varetager det daglige direktøransvar på området.

Vores opgaver er alsidige og spænder fra at holde overblik over beredskabsarbejdet i regionens hospitaler, virksomheder og centre, over udarbejdelse af centrale beredskabsrammer til undervisning og øvelsesafvikling i praksis.

Kollegaerne har forskellig uddannelse og karrierer og dækker over alt fra det praksisnære til det mere akademiske, men fælles for os alle er, at vi brænder for at løfte beredskabet i Region Hovedstaden.

Samtidigt med det daglige beredskabsarbejde ser vi ind i nye store og spændende udfordringer, hvor beredskaberne fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samles i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark primo 2027. En opgave der kalder på en kandidat, der kan holde stram styring på de mange ”løse” ender og binde dem sammen i et projektoverblik, sagsfremstilling eller et referat.

Vi skal kunne støtte op om og sparre med hospitalernes beredskabsafdelinger såvel som regionens selvstændige centre, når disse planlægger for og arbejder med håndtering af massetilskadekomst, forsyningssikkerhed eller bare et mindre IT-nedbrud. Verden er i kraftig forandring. Det er kravene til beredskabet også, og vi skal følge med.

Stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 t/uge).

Du får en central rolle i enheden, hvor du fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for viden og koordinering. Du har ansvar for den administrative støtte i teamet, et godt overblik over projekter og den tværgående koordinering af de mange initiativer i samarbejde med chefen. Du planlægger møder og seminarer og løser praktiske opgaver som dagsordener, sagsfremstillinger og referater. Rollen kræver, at du er struktureret, god til mennesker og kommunikerer klart og tydeligt.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med program- og/eller projektstyring
  • Har arbejdet med lign. opgaver, gerne som PA, direktionssekretær eller lignende
  • Har erfaring med møde-, kursus- og seminarplanlægning og afholdelse
  • Er serviceminded, struktureret og trives med at skifte mellem detaljerede administrative opgaver og praktiske opgaver
  • Kan bevare roen i et travlt miljø og har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er gerne fortrolig med relevante systemer, herunder f.eks. Monday, Workzone eller andre projektstyrings- og sagsbehandlingssystemer
  • Er løsningsorienteret, tager initiativ og trives med at på tingene til at spille

Du skal kunne se dig selv i en offentlig, politisk styret organisation med en udpræget udviklingsdagsorden, som kan ændre sig fra dag til dag, men dog på et område, hvor den overordnede retning er tydelig.

Vi tilbyder

  • Udfordrende opgaver med en kombination af administration, styring og beredskab
  • Ansættelse i et super godt team, med verdens bedste kollegaer, når vi selv skal sige det
  • En daglig arbejdsdag med en bred kontaktflade
  • Fleksibilitet, der sikrer plads til familielivet
  • Frugt og kaffe/The ordning samt mulighed for at købe frokost

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst og ud fra dine kvalifikationer.

Den Regionale Beredskabsenhed har til huse i Region Hovedstadens Akutberedskab på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.

Vi ved godt, at ansøgningsfristen er kort, men vi vil gerne kunne nå til enighed med den rette kandidat inden udgangen af februar. Der planlægges afholdt samtaler den 23-25. februar.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEM niveau og kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.

Interesseret? Send din ansøgning allerede nu

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt/efter aftale.

Send din korte, motiverede ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem, så vi har den senest den 20. februar, kl. 12.00. Bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Vi forventer at afholde samtale den 23.-25 februar.

Hvis du inviteres til en samtale hos os, vil du blive kontaktet senest den 23. februar.

Der kan indgå test/opgaver i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte beredskabschef Bo Torp Henriksen på telefon 21516346 eller mail: bo.torp.henriksen@regionh.dk

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere administrativ assistent jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 6 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bo Torp Henriksen bo.torp.henriksenmarshjohnjillianfinley@jonesgregory-hensleysimmons-campbellregionh.dk +4521516346

Lignende jobs