Sygeplejefaglig koordinator til Plejehjemmet Enggården i Dragør
Bliv vores nye sygeplejefaglige koordinator i Dragørs smukke omgivelser
På Enggården kombinerer vi høj faglig kvalitet med varme og nærvær i plejen, midt i et smukt område med stærk lokal forankring og et fantastisk engagement fra nærområdet. Vi samarbejder tæt med lokale aktører om aktiviteter for ældre og har et inkluderende, fagligt fællesskab med en rigtig god stemning.
Vi søger nu en sygeplejefaglig koordinator til vores nyoprettede stilling, der vil være med til at styrke fagligheden, understøtte medarbejderne i hverdagen og sikre kontinuitet og kvalitet i plejen.
Hos os består Enggården af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og vi er i gang med også at rekruttere farmakonomer.
Hvis du brænder for at gøre en forskel og vil være en del af et engageret, fagligt stærkt fællesskab, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Om stillingen
Som sygeplejefaglig koordinator får du en central rolle i den daglige drift og udvikling af plejen i afdelingen. Du arbejder tæt sammen med afdelingslederen og er med til at sikre, at vores ressourcer anvendes bedst muligt til gavn for beboerne.
Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt på hverdage, med der er der kan forekomme mødetider på andre tidspunkter.
Dine hovedopgaver vil være:
- Daglig faglig sparring, vejledning og kompetenceudvikling af medarbejdere
- Planlægning og fordeling af opgaver ud fra medarbejdernes kompetencer
- Afholdelse og facilitering af den god vagtstart i dagvagt, samt triage møder og sikre det bliver udført
- Sikre høj kvalitet og sammenhæng i plejen
- Bidrage til struktur og gode arbejdsgange i hverdagen
Derudover vil du:
- Understøtte den daglige drift, som en mindre del af jobbet og efter behov, uden at det er din primære rolle.
- Varetage og eller sikre at sygeplejefaglige opgaver, både planlagte og akutte bliver udført.
- Være kontaktperson og forløbsansvarlig for 1-2 beboere
- Arbejde tæt sammen med afdelingsleder om drift og udvikling
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent med relevante kompetencer
- Har stærke faglige kompetencer og overblik
- Har lyst til at arbejde med koordinering og kompetenceudvikling
- Trives i en hverdag med både planlagte og akutte opgaver
- Kan arbejde struktureret og skabe overblik for andre
- Det er en fordel at have kendskab til Cura
- Understøtter godt pårørende samarbejde
Vi tilbyder
- En nøglefunktion med stor faglig indflydelse
- Et tæt samarbejde med ledelse og kollegaer
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, struktur og udvikling
- Mulighed for at præge arbejdsgange og kvalitet i plejen
- En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og går vejen sammen
- Løbende udvikling i form af kurser og efteruddannelse.
Om os
Enggården Plejecenter arbejder med en tydelig organisering, hvor kontinuitet, struktur og kvalitet er i fokus. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og arbejder målrettet med at skabe trygge og sammenhængende forløb for vores beboere.
Ansættelsesforhold
- Stillingen er på 37 timer ugentligt eller mulighed at mindre
- Primært dagvagt på hverdage
- Tiltrædelse: 1/7-2026 eller efter aftale. Løbende samtaler.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Sara på telefon 21 73 82 93 eller Tina Fuglsang på telefon 53 73 03 64
Ansøgningsfrist 8. maj kl. 12.
Vi holder løbende samtaler.
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Sygeplejefaglig koordinator
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Omsorgscenteret Enggården
Tiltrædelse
- juli 2026
Ansøgningsfrist
8. maj 2026
Kontaktperson
Afdelingsleder Sara på telefon 21 73 82 93 eller Tina Fuglsang på telefon 53 73 03 64
Uddannelse
Sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent med relevante kompetencer
Arbejdsområde
Sygeplejefaglig koordinator
Jobbet er placeret i Dragør kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Dragør eller Region Hovedstaden.
Oprettet 15 april og udløber 8 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tina Fuglsang +4553730364
Lignende jobs
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Helhedsplejen i Dragør Kommune
Afløsere til Plejehjemmet Enggården i Dragør
Sygeplejerske i dagvagt - Hvidovre Hjemme- og Sygepleje
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Helhedsplejen i Dragør Kommune
Sygeplejerske til dagvagt i Hjemmeplejen og Sygeplejen Distrikt Vest