Sygeplejerske (deltid) søges til specialfunktion i tværfagligt team i Læbe-Ganes
Vores specialsygeplejerske gennem mange år har valgt at gå på pension. Derfor søger Læbe-Ganespalte Centret en sygeplejerske med ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 25-28 timer ugentligt.
Beliggenhed
Læbe-Ganespalte Centret er på nuværende tidspunkt beliggende på en selvstændig matrikel i Hellerup men er planlagt at skulle flytte til Rigshospitalet til det kommende børne-ungehospital Mary Elisabeths Hospital, når dette åbner forventeligt ved årsskiftet 2027/2028.
Læbe-Ganespalte Centret
Læbe-Ganespalte Centret har landsfunktion og dækker Østdanmark. Der er tæt samarbejde med Ganespalteafdelingen i Århus, som på tilsvarende vis dækker Vestdanmark. Plastikkirurger fra Rigshospitalet opererer børn fra begge centre.
Læbe-Ganespalte Centret er en sektion under Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet og varetager behandlingsforløbet for børn, unge og voksne som er født med læbe-ganespalte. Behandlingen varetages af et specialiseret tværfagligt team bestående af tandlæger, specialtandlæger, klinikassistenter, audiologopæder, sygeplejersker, psykolog, plastikkirurger, kæbekirurger og øre-næsehalslæge.
Læbe-ganespalteteamet i Danmark deltager i nationale og internationale forskningsprojekter.
I Læbe-Ganespalte Centret lægger vi vægt på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du er som medarbejder i centret med til at sætte rammer for at arbejde selvstændigt og fleksibelt.
Arbejdsopgaverne omfatter
Der er 2 sygeplejersker med specialfunktion ansat i Læbe-Ganespalte Centret. De arbejder tæt sammen indbyrdes og med de øvrige faggrupper i centret. Herudover er der bl.a. samarbejde med sundhedsplejerskerne fra Ganespalteafdelingen i Århus, sygeplejersker m.fl. på Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge med kirurgiske sygdomme, kommunale sundhedsplejersker, fødeafdelinger, barselsgange, neonatalafdelinger, børneafdelinger og skanningsafdelinger.
Sygeplejerskerne i Læbe-Ganespalte Centret har primært kontakt med familier til nyfødte og små børn med en spalte samt med forældre i graviditeten. En del af arbejdsopgaverne vedrører også rådgivning af forældre til førskolebørn, ældre børn eller vejledning af unge med en spalte.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Vejledning af forældre i graviditeten, når der ved skanning er fundet en spalte hos det kommende barn, samt opfølgende samtaler før fødslen efter behov.
- Vejledning på hospitaler i Østdanmark til forældre til nyfødte børn med en spalte, indenfor 24 timer efter fødslen. Dette gælder også weekender og helligdage. Hvis det er børn med yderligere behov, deltager sygeplejersken fra Læbe-Ganespalte Centret eventuelt i opfølgende besøg på hospitalsafdelingen og deltager i planlægning af hjemsendelsen efter fødslen.
- Opfølgende besøg sammen med den lokale sundhedsplejerske fx i forbindelse med overgang til skemad.
- Deltagelse i månedlige tværfaglige konferencer med plastikkirurger, logopæder og specialtandlæger.
- Forberedelse og vejledning af forældre og børn forud for operationer – dette for at sikre god trivsel og parathed til operationen for hele familien.
- Eventuelt tværfaglig udarbejdelse af ”samarbejdskontrakter” med familier og børn/unge forud for en procedure i centret eller forud for operationer etc.
- Opfølgende vurdering og rådgivning efter operationer.
- Undervisning af fx hospitalspersonale og kommunale sundhedsplejersker.
- Udarbejdelse af statusattester fra kommunerne samt blanketter til sygemelding ifm. operationer.
Opgaverne udføres både telefonisk, videobaseret, via mail og ved fysisk fremmøde afhængig af behov.
Vi ser gerne, at du:
- er uddannet sygeplejerske med erfaring fra neonatalafdeling eller børneafdeling.
- har erfaring med børn med særlige behov.
- er god til at kommunikere med såvel pårørende som med samarbejdspartnere på andre hospitalsafdelinger og internt.
- kan lide en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse.
- motiveres af at indgå i et specialiseret tværfagligt samarbejde.
- trives med varierende arbejdsopgaver.
- trives med at være på tilkald ift. besøg hos nyfødte på fødeafdelinger.
- motiveres af at arbejde aktivt med løbende at udvikle egne faglige kompetencer, bl.a. ved at følge med i forskningen på området og arbejder dedikeret for at bygge bro fra forskning til praksis.
- har erfaring med at undervise og holde oplæg.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 25-28 timer ugentlig med ansættelse i Læbe-Ganespalte Centret i Hellerup.
Centret flytter til børne-ungehospitalet Mary Elisabeths Hospital på Rigshospitalet, når dette åbner ved årsskiftet 2027/2028. I dagligdagen refererer centrets 2 sygeplejersker til Læbe-Ganespalte Centrets to funktionsledere specialtandlæge Mette Bokelund og audiologopæd Maria Boers.
Ansøgningsfrist: onsdag den 6. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20 og 21.
Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med jobstart 1.8.26 er der planlagt en måneds oplæring og overlevering fra begge vores nuværende sygeplejersker.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Maria Boers via telefonnummer 45 11 44 80.
Det er jo en selvfølge/betingelse for at søge stillingen, så unødvendigt at skrive. Jeg ville skrive, at vi søgte en sygeplejerske med erfaring fra neonatal- eller børne.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 15 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Boers Maria.Boersmitchellkevinxtorresybonilla@miller-wardhenry-hawkinskeller-greenregionh.dk +4545114480
Lignende jobs
Sygeplejerske søges til semi intensivt afsnit i Nordfløjen
Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent søges til fortrinsvis nattevagt
Vi søger en behandler (ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, socialrådgive
Sygeplejerske søges til RH afsnit 6063 Nordfløjen Afdeling for Hjerne- og Nervek
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med Mave-tarmkræft?