Sygeplejerske eller sundhedsassistent til aftenvagter
Sygeplejerske eller social og sundhedsassistent søges til primært aftenvagter – fast stilling på Plejehjemmet Kornumgaard Vil du være en del af et team i udvikling, hvor læring, faglighed og samarbejde er i fokus?
Plejehjemmet Kornumgaard 1 sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling i primært aftenvagter og, som udgangspunkt, med arbejde hver anden weekend.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du kan mærke, at vi vægter faglighed, tryghed og samarbejde – og hvor der er rum til at lære og vokse.
Hos os arbejder vi for:
- At beboerne oplever hjemlige og trygge rammer, hvor deres værdighed og livshistorie respekteres.
- At beboerne støttes i at deltage i dagligdagens gøremål, så deres ressourcer bevares og styrkes.
- At hver beboer mødes med ligeværd og ses som et unikt menneske med ret til egne valg og ansvar.
- At plejen tilgodeser hele mennesket – både fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt.
- At leve op til intentionerne i den nye ældrelov, hvor helhedspleje, tværfagligt samarbejde og respekt for den enkeltes selvbestemmelse er bærende principper.
Din rolle:
- Samarbejde tæt med kollegaer, herunder den allerede fastansatte sygeplejerske i aftenvagten
- Sikre høj faglig standard med fokus på sikker medicinhåndtering og hygiejne
- Dokumentere og koordinere i fagsystemet Nexus, med støtte fra erfarne superbrugere
- Bidrage til et smidigt og respektfuldt samarbejde, hvor vi har et vedvarende fokus på kommunikation
Vi tilbyder:
- Et trygt læringsmiljø med plads til spørgsmål og udvikling
- Superbrugere, hygiejne- og forflytningsvejledere med flere står klar med hurtig hjælp og faglig sparring i dagligdagen
- Et team, der er åbent for vidensdeling og tværfagligt samarbejde
- Fokus på både din faglige og personlige udvikling
- Sundhedsordning og andre personalegoder
Vi søger dig, som:
- Er uddannet sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
- Har styr på hygiejne, medicinhåndtering og dokumentation
- Er nysgerrig, reflekterende og trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med demens og komplekse plejeopgaver
Hvem er vi:
Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem, og vores tilgang til pleje og omsorg udspringer af det kristne menneskesyn. Læs mere her: https://www.diakonhjem.dk/
Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune.
Kornumgaard består af 3 teams med i alt 70 boliger og et produktionskøkken.
Huset er bygget i et plan, og vi har dejlige rammer både inde og ude.
Kornumgaard er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og lige om lidt også for sygeplejersker.
Vil du vide mere:
Du kan læse mere om os på: https://www.plejehjemmet-kornumgaard.dk/
Ansættelsesproces og løn:
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Vi tager godt imod nye kolleger og har et velforberedt og struktureret onboardingforløb, som sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaverne og hurtigt føler dig som en del af fællesskabet. Forløbet tilpasses dine erfaringer og kompetencer og indeholder både introduktion til vores værdier, fagsystemer (bl.a. Nexus), arbejdsgange og samarbejdskultur.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne, så skynd dig til tasterne.
Stillingen er, som udgangspunkt, på 30-32 timer, og det er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 22. april 2026 kl. 10:00
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest og Kornumgaard har røgfri arbejdstid.
Lyder det som noget for dig?
Så kontakt os gerne for en rundvisning – vi viser dig med glæde vores hverdag og fortæller om forventninger, opgaver og muligheder. Ring til forstander Vivi Olesen eller afdelingssygeplejersker Lene Toft Jensen eller Lise Ovesen larsen på 98822044 for nærmere aftale og eventuelle spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
Jobbet er placeret i Brønderslev kommune, Region Nordjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Brønderslev eller Region Nordjylland.
Oprettet 27 marts og udløber 22 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Vivi Olesen petersonjoelmarcusmccoydreevesvio@mitchellalvarezdiakonbuchanan-brown.dk +4523642778
Lignende jobs
Sygeplejerske til fastansættelse i fortrinsvist DV, Borgerens Faste Team - Distrikt Nibe