Sygeplejerske i hjertet af Århus til team Frederiksbjerg, Pleje- og Rehabiliteri
Sygeplejerske til rehabiliterende forløb – P&R Frederiksbjerg
Når vi bringer vores styrker i spil, skaber vi trivsel, kvalitet og sammenhæng for borgerne. I P&R Frederiksbjerg søger vi en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, som har lyst til at være en central aktør i rehabiliterende borgerforløb og bidrage til et tæt tværfagligt samarbejde i hjemmeplejen.
Om stillingen
Du bliver en del af et velfungerende og stabilt team med høj faglighed, god trivsel og en stærk fælles kultur. Stillingen er placeret i et døgndækket område og indebærer primært dagvagter samt arbejde hver fjerde weekend. Vores geografiske område dækker 8000 Aarhus C, og opgaverne løses derfor primært på cykel.
Som sygeplejerske hos os får du en vigtig rolle i at sikre sammenhængende, trygge og målrettede borgerforløb. Du arbejder forløbsansvarligt i rehabiliterende indsatser efter både Serviceloven og Ældreloven, hvor helhedspleje og borgerens egne ressourcer er i fokus.
Dine primære opgaver
- Varetage rollen som forløbsansvarlig sygeplejerske i både enkle og sammensatte borgerforløb
- Identificere, vurdere og udrede borgere med nyopstået nedsat funktionsevne, øget behandlingsbehov eller i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser
- Levere sygepleje af høj kvalitet med fokus på tryghed, kontinuitet og nærvær
- Arbejde rehabiliterende og understøtte borgerens egenomsorg gennem anerkendende kommunikation
- Samarbejde tæt med social- og sundhedspersonale, terapeuter, ressourcekoordinator og øvrige samarbejdspartnere
- Bidrage til faglig sparring, udvikling og kvalitet i den daglige praksis
- Dokumentere korrekt og rettidigt i gældende systemer
Opgaverne er ofte komplekse og kræver både overblik, selvstændighed og et helhedsorienteret blik på borgerens situation.
Din profil
Du er uddannet sygeplejerske og motiveres af at arbejde tæt på borgerne i deres hverdag. Du trives i et fagligt miljø, hvor samarbejde, dialog og udvikling vægtes højt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarligt
- Har gode samarbejdsevner og indgår naturligt i tværfaglige fællesskaber
- Er stabil og vægter åbenhed og dialog højt – på tværs af vagter og funktioner
- Arbejder helhedsorienteret og problemløsende
- Er nysgerrig, reflekterende og opsøgende i forhold til faglig udvikling
- Bidrager aktivt til kvalitetsudvikling, implementering af retningslinjer og læring af utilsigtede hændelser
- Har fokus på borger- og patientsikkerhed og inddrager pårørende relevant
Du taler og skriver dansk.
Det kan du se frem til
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med “frihed under ansvar”, korte beslutningsveje og høj grad af tillid. Din faglighed bliver brugt, værdsat og efterspurgt, og du får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver i tæt samarbejde med ressourcekoordinator og ledelse.
Vi prioriterer:
- Et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og faglig nysgerrighed
- Tæt ledelsesmæssig opbakning og nærvær
- Løbende faglig sparring og mulighed for udvikling
- En kultur, hvor vi hjælper hinanden, også når opgaverne er komplekse
Om P&R Frederiksbjerg
Du bliver en del af et stærkt, stabilt og fagligt kompetent team med engagerede kolleger og mange års erfaring. Flere af vores medarbejdere har været her i mere end 25 år, og det ser vi som et tydeligt tegn på et sundt arbejdsmiljø. Vi arbejder konsekvent med borgeren i centrum og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi glæder os til at møde en kollega, der har lyst til at bidrage positivt – fagligt, menneskeligt og kollegialt – og være med til at gøre vores arbejdsplads til et rigtig godt sted at være.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.06.2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Peter Hartz på pahah@aarhus.dk eller tlf. 41857278
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18.05.26
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 21 april og udløber 18 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Peter Hartz +4541857278
Lignende jobs
Sygeplejerske søges: Sæt retning for rehabilitering i Team Skelager, Aarhus Komm
Sygeplejerske til Pleje og Rehabilitering Team Skæring søges.
Sygeplejerske til Pleje & Rehabilitering i Trige
Sygeplejersker søges til Vikærgården, Udredningsafdeling 2.
Sygeplejerske til Pleje og Rehabilitering distrikt Syd, Aarhus Kommune