Sygeplejerske søges til Fårvang Plejecenter
Er du sygeplejerske og savner tid til faglighed, fordybelse og relationer??
Det er onsdag morgen. Klokken er 7 og du står i personalestuen sammen med dine kollegaer og fordeler borgerne mellem jer med udgangspunkt i borgernes aktuelle behov og den enkelte medarbejders kompetencer. Du har planlagt at lave kvalitetssikring på Børge i dag i samarbejdet med teamet og derfor er det oplagt, at du deltager i helhedsplejen der i dag. Undervejs skal en ny medarbejder oplæres i en borgerspecifik opgave hos Gurli, inden du kan vende tilbage til din computer og starte på kvalitetssikringen af medicin og sundhedsfaglig dokumentation.
Lyder dette som en sjov formiddag? Så har vi jobbet til dig.
Vores sygeplejerske har efter 11 års ansættelse på Fårvang Plejecenter valgt at søge nye udfordringer i kommunen. Så derfor søger vi en ny sygeplejerske. Fårvang Plejecenter er beliggende centralt i Fårvang og er et plejecenter med 24 beboere fordelt i 2 afdelinger med fælles køkken/cafe og dejlige fællesarealer. Plejecentret er bygget i et plan i 2021 og har 2 skønne gårdhaver.
Du vil blive en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor vi målrettet arbejder med personcentreret omsorg og med lyst til udvikling og opkvalificering. Vores mål er at skabe den bedste arbejdsplads for medarbejderne, og hvor den enkelte borger oplever en meningsfuld hverdag.
Du vil som sygeplejerske have en central rolle i hverdagen, hvor du igennem det kliniske lederskab arbejder med at identificere og understøtte de sygeplejefaglige ydelser og agere rollemodel.
Vi arbejder som et team på tværs af huset, hvor vores værdier er: At alle bidrager positivt ind i opgaveløsningen uanset funktion. Sammen kan vi løse alle opgaver.
Vi drømmer om en sygeplejerske der:
- Formår at arbejde understøttende og opkvalificerende af kollegaer, med afsæt i den enkelte medarbejder potentiale og krav i arbejdet
- Er opsøgende og nysgerrig i planlægning af arbejdsopgaver, koordinering og uddelegering samt deltager i udførelsen med udgangspunkt i opgavens kompleksitet og/eller den efterfølgende sparring med kolleger
- Er struktureret og tager ejerskab på de koordinerende opgaver
- Er imødekommende og åben i relationer, og tager initiativet i relationen
- Er optaget af at kvalitetssikre og udvikle dokumentationsarbejdet i Nexus med inddragelse af øvrige medarbejdere
- Har øje for, og er i stand til, at sikre en kontinuerlig implementering og holder sig opdateret på nyeste viden, retningslinjer og procedurer
- Lyst til at være med til at drive udvikling og bidrage ind i kulturarbejdet for at udvikle og fastholde et godt arbejdsmiljø
Vi har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sygeplejersker i plejecentersektionen. Denne kan rekvireres ved henvendelse til Fårvang Plejecenter.
Stillingen er på 37 timer, primært i dagtimerne, men lejlighedsvis med behov for indmøde i ydertimerne således, at også aften- og nattevagterne tilgodeses.
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak – eller kom forbi og se stedet. Plejecenterleder Pernille Schrøder Jensen på telefon 20586251.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist 24. april 2026
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 marts og udløber 24 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pernille Schrøder Jensen +4520586251
Lignende jobs
Sundhedsfagligt uddannet personale søges Lysbro Plejecenter i Silkeborg
Sygeplejerske til ungdomsteamet på Fenrishus – fokus på nærvær og livskvalitet
Er du sygeplejerske og savner tid til faglighed, fordybelse og relationer?
Sygeplejerske søges – gør din sygepleje til handling i Borgerteams Hornslet
Carelink Pleje søger sygeplejerske til ny afdeling i Århus