Sygeplejerske søges til Horserød Fængsel – opnormering for udsatte indsatte

Danmarks Fængsler logoSygeplejerske · Helsingør ·
Danmarks Fængsler / Hospital / Sundhed / sygepleje / sundhed / kriminalforsorg / Fuldtid / Fuldtid

Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst - Sundhedsenheden i Horserød Fængsel

Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning? Vi søger en sygeplejerske til Sundhedsenheden i Horserød Fængsel som led i en opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafreform.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. april 2026 (eller snarest muligt efter aftale).

Om arbejdsstedet
Du bliver ansat i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst (Kredskontor Øst), men har dit daglige tjenestested i Horserød Fængsel og Helsingør Arrest.

Du bliver en del af Sundhedsenheden i Horserød, som betjener:

  • Horserød Fængsel
  • Helsingør Arrest
  • En mindre satellit til Horserød Fængsel som forventes at åbne i Ellebæk v. Birkerød omkring d. 1.6.26.

Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis - med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.

Horserød Fængsel er Øst Danmarks eneste åbne fængsel for mænd, med aktuelt 69 pladser. Omkring 1.6.26 åbnes en satellit til Horserød Fængsel i Ellebæk v. Birkerød. Her bliver der 56 åbne pladser, hvoraf en del af dem bliver døgnbehandlingspladser, hvor misbrugsbehandlingen varetages af ekstern leverandør. Foruden Horserød matriklerne, betjenes Helsingør Arrest som har 68 pladser.

Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af Sundhedsenheden i Horserød og varetager de samme opgaver som dine sygeplejerskekolleger. Du vil arbejde med en bred palet af sygeplejeopgaver, bl.a.:

  • Medicinhåndtering og sygeplejekonsultationer
  • Modtagesamtaler, afdækning af sundhedsbehov og opfølgning i kronikerforløb
  • Sygeplejefaglig vurdering og visitation til lægekonsultation
  • Blodprøvetagning, EKG, LFU, sårpleje, vaccinationer og lign. Klinisk arbejde
  • Afvikling af lægekonsultationer i samarbejde med læge.

I opnormeringen ligger også en styrkelse af den faglige indsats for udsatte og sårbare - fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler - også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.

Arbejdstid og vagtplan
Der er primært dagvagter i tidsrummet 8-16.00, men må på længere sigt forventes 1-2 vagter ugentlig mellem kl. 8-20.00. Der er lukket i alle weekender og helligdage.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet sygeplejerske (gerne med nogle års erfaring)
  • har interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper
  • arbejder struktureret og har stærkt fokus på patientsikkerhed
  • trives i tværfagligt samarbejde og kan bevare ro og faglighed i en travl hverdag
  • har omstillingsevne og lyst til at arbejde i et særligt miljø med tydelige rammer.

Erfaring fra fx psykiatri, akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje eller socialmedicinske tilbud er en fordel - men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et unikt og samfundsvigtigt job med høj faglig relevans
  • Alsidige sygeplejeopgaver og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt miljø og et kollegialt fællesskab
  • Gode kolleger, såvel mono- som tværfagligt
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglighed, samarbejde og ordentlighed.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.

Stillingen er som udgangspunkt på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Horserød Fængsel, Esrumvej 367, 3000 Helsingør.

Ansøgning og kontakt
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest onsdag den 18. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 9.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

For yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedsleder / oversygeplejerske Eva Lüchau på tlf. 7255 6893.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt Transport og bevogtning.

I alt ca. 2.000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Jobbet er placeret i Helsingør kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Helsingør eller Region Hovedstaden.

Oprettet 28 januar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Eva Lüchau erica29tonya86Eva.Luechaudixondustin@alvaradolewiskrfobaker-mcclure.dk +4572556893

Lignende jobs