Sygeplejerske søges til Københavns Fængsler – opnormering med fokus på udsatte o
Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst – Sundhedsenheden på Københavns Fængsler
Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning? Vi søger en fængselssygeplejerske til Sundhedsenheden på Københavns Fængsler som led i en opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafreform.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. juli (eller efter aftale).
Om arbejdsstedet
Du bliver ansat i Danmarks Fængsler ved Kredskontoret i Fængselskreds Øst (Sundhedsenden), men har dit daglige tjenestested på Københavns Fængsler.
Du bliver en del af Sundhedsenheden i Københavns Fængsler, som betjener:
- Vestre Fængsel
- Blegdammens Arrest
- Polititorvets Arrest
Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis – med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.
På Vestre Fængsel er der desuden en plejeafdeling med landsdækkende funktion, hvor patienter med større plejebehov indlægges, og hvor der er sygeplejefaglig bemanding døgnet rundt.
Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af Sundhedsenheden og varetager de samme opgaver som dine sygeplejerskekolleger. Du vil arbejde med en bred palet af sygeplejeopgaver, bl.a.:
- Medicinhåndtering og sygeplejekonsultationer
- Modtagesamtaler, afdækning af sundhedsbehov og opfølgning i kronikerforløb
- Sygeplejefaglig vurdering og visitation til lægekonsultation
- Afvikling af lægekonsultationer i samarbejde med læge
- Sygeplejeopgaver og pleje til patienter på plejeafdelingen (ved behov).
I opnormeringen ligger også en styrkelse af den faglige indsats for udsatte og sårbare – fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler – også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.
Arbejdstid og vagtplan
Der er skiftende vagter – primært dagvagter – men du kan forvente ca. 8 aften-, nat- eller weekendvagter pr. måned.
Vi bruger ønskeplanssystem, så du har indflydelse på din vagtplan.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske (gerne med nogle års erfaring)
- Har interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper
- Arbejder struktureret og har stærkt fokus på patientsikkerhed
- Trives i tværfagligt samarbejde og kan bevare ro og faglighed i en travl hverdag
- Har omstillingsevne og lyst til at arbejde i et særligt miljø med tydelige rammer.
Erfaring fra fx psykiatri, akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje eller socialmedicinske tilbud er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et unikt og samfundsvigtigt job med høj faglig relevans
- Alsidige sygeplejeopgaver og gode muligheder for kompetenceudvikling
- Et stærkt tværfagligt miljø og et kollegialt fællesskab
- Indflydelse på planlægning af dine vagter via ønskeplan
- En arbejdsplads, der prioriterer faglighed, samarbejde og ordentlighed.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat den 1. juli eller snarest muligt derefter.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 fællesoverenskomsten), samt Organisationsaftale for Sygeplejersker i staten.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Københavns fængsler, Vigersted Allé 1D, 2450 København SV.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest den 15. maj 2026.
Vi holder samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Rikke Petersen på telefon 7255 5837.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars Hemdorff tiffany21mariegomezLars.Hemdorff@dkfthompsonpatel-martin.dk +4572553395
Lignende jobs
Enhedsleder søges til Sundhedsenheden, Københavns Fængsler
Studentermedhjælper søges til idrætsundervisning ved Københavns fængsler
Jurist med ekspertise inden for sundhedsjura søges til Kontoret for Kriminalitet
AC-generalist til HR i Fængselskreds Øst, Danmarks Fængsler
Overraskende anderledes kontorelevstilling i Danmarks Fængsler