Sygeplejerske til Psykiatrisk Center København - Nyt Afsnit C100
Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / psykiatri / sundhedsvæsen / uddannelse
Nu har du muligheden for at blive en del af et velfungerende afsnit, hvor vi går op i faglighed, struktur og ikke mindst et godt arbejdsmiljø.
Har du, eller ønsker du at få erfaring indenfor psykiatrien, og vil du være en del af et afsnit:
- med et imødekommende, stabilt, erfarent og meget engageret personaleteam, der også har gode og tætte samarbejdsrelationer til tværfaglige kollegaer
- der vil give dig en afvekslende og varierende hverdag på et hospital med et godt nærmiljø
- hvor du får intern og ekstern undervisning, mulighed for deltagelse i relevante kurser samt supervision i afsnittet og sygeplejefaglig vejledning
- der om et halvt år flytter til Bispebjerg i helt nye rammer
… så skal du søge stillingen som sygeplejerske på C100 og blive vores nye kollega
Det bliver du en del af
Afsnittet er normeret til 18 patienter. Én af disse er forbeholdt patienter med kontrakt til patientstyret indlæggelse. Vi er et afsnit i udvikling med en bredt sammensat personalegruppe, der arbejder sammen om at tilbyde vores patienter tidssvarende og helhedsorienteret psykiatrisk sygepleje. Vi lægger vægt på brugerinddragelse og arbejder ud fra de kognitive miljøterapeutiske principper og en recovery-orienteret praksis.
Vi er et tværfagligt team, hvilket også betyder, at afsnittet er uddannelsessted for fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, sygeplejersker på specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende ligesom vi også har en recovery-mentor ansat.
I april 2026 flytter vi ind i et helt nyt byggeri beliggende på Bispebjerg Hospital. Vi ser meget frem til at kunne tilbyde vores patienter indlæggelse i helt nye fysiske rammer blandt andet med enestuer, sanserum og bedre plads til aktiviteter i miljøet. I forbindelse med flytningen vil du flytte med din leder og kollegaer til det nye afsnit. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
I første halvår af 2026 kommer vi til at have en del aktivitet i forhold til at gøre os klar til at flytte, og det kommer du selvfølgelig til at være en del af.
Vores forventninger til dig
Vi ønsker, at du:
- er autoriseret sygeplejerske med ønske om at arbejde i psykiatrien
- er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
- har evner og lyst til faglig og personlig udvikling
- kan prioritere egne opgaver i samspil med dine kollegaer
- har lyst til skiftende arbejdstider
- har lyst og fysik til, efter forudgående uddannelse og løbende vedligehold, at indgå i afsnittets forpligtigelser i forhold til at løbe til alarm på matriklens øvrige afsnit
Hvorfor skal du søge job hos os?
C100 er et afsnit hvor du bliver tilbudt et struktureret introduktionsforløb både til afsnit og speciale, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring. Herunder grundig oplæring i sikkerhed og løbende vedligeholdelsestræning. Du får også tildelt en mentor, som i løbet af det første år vil være med til at introducere dig til specialet og afsnittet med udgangspunkt i din erfaring og behov.
Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser og efteruddannelse.
Hvis du trives med høj faglighed, er god til at danne relation til mennesker på en respekt- og omsorgsfuld måde og både sætter pris på og bidrager til et godt arbejdsmiljø, så skal du søge stillingen hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid i blandede vagter, med fortrinsvis dag- og aftenvagter, og med vagt hver anden weekend.
Stillingen er ledig fra 1. januar 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Interesseret?
Synes du at ovenstående lyder interessant, så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Søg via linket på siden senest d. 11. november 2025.
Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning og uddannelsesbevis.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 46.
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mai Lyndgaard på 21160385 eller 38643700 eller mail: lori33williamsmithmai.lyndgaardericmoreno@arnold-green.dkregionh.dkreed.dkwilson-donovan.dk.
I forbindelse med ansættelse, skal vi indhente referencer
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Lignende jobs
Sygeplejerske til Psykiatrisk Center København - Afsnit 19.3
Styrk det faglige fællesskab som sygeplejerske på Psykiatrisk Center Ballerup
Nysgerrig på psykiatri? Kom og gør en forskel i Psykiatrisk Center Glostrup
Sygeplejerske til Nyt Psykiatrisk Afsnit - København
Sygeplejerske søges til engageret OPUS team på Amager
Se flere Sygeplejerske jobs i Frederiksberg eller hele Region Hovedstaden