Sygeplejerske til børnepleje i Favrskov Kommune
Sygeplejerske / børnesygepleje / hjemmepleje / epilepsipleje / børnesygepleje / epilepsipleje / hjemmepleje / tværfagligt samarbejde
Brænder du for at kombinere nærvær med høj faglighed? Vi søger en sygeplejerske med både hjerte og kompetencer til en meningsfuld og unik stilling i barnets eget hjem.
Vil du bruge din sygeplejefaglighed dér, hvor den virkelig gør en forskel? I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam får du mulighed for at skabe mærkbar tryghed og støtte for ét barn og dets familie.
Vi søger dig, der:
- Har et varmt hjerte for børn og deres pårørende
- Ønsker at skabe tryghed, ro og stabilitet i hjemmet
- Værdsætter tværfagligt samarbejde og høj faglig kvalitet
- Drømmer om et meningsfuldt arbejdsliv med plads til nærvær og fordybelse
Som vores nye kollega bliver du en del af et kompetent og dedikeret team med forskellige faglige baggrunde. Sammen skaber vi trygge rammer og livskvalitet gennem omsorgsfuld pleje og behandling i barnets eget hjem.
Den konkrete opgave handler om et barn med svær epilepsi, og plejen samt aflastningen foregår i familiens hjem i Favrskov Kommune. Arbejdet omfatter blandt andet behandling af anfald og vurdering af stimuli omkring barnet. I dagtimerne vil du også være en stor del af barnets behov for leg og aktiviteter, herunder daglig træning.
Stillingen omfatter 10-20 timer om ugen, afhængig af om du ønsker ansættelse som afløser eller fast. Arbejdstiden fordeles på dag-, aften- og nattevagter, hvor en vagt kan vare op til 12 timer. Fleksibilitet er nødvendig, da vagterne planlægges ud fra familiens behov, som vi vægter højt. Du får altid vagtplanen fire uger i forvejen. Alle vagter er vågne, og du skal regne med at arbejde hver anden weekend.
Vores mål med plejen er at skabe tryghed, så familien får mulighed for at leve det familieliv, de ønsker - også under de særlige vilkår, det indebærer at have et alvorligt sygt barn.
Vi jobbet har vi behov for, at du:
- Kan handle hurtigt og bevare roen i akutte situationer
- Har erfaring med - eller interesse for børnesygepleje
- Er kreativ, legende og nærværende i mødet med barnet
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har respekt for familiens rammer og behov
- Erfaring med epilepsi er en fordel (men ikke et krav)
Det tilbyder vi:
- En meningsfuld og specialiseret opgave, hvor du gør en afgørende forskel i ét barns liv
- Tæt samarbejde med et tværfagligt og erfarent team
- Grundig oplæring og mulighed for faglig sparring
- Stor medindflydelse og fleksibilitet i vagtplanlægningen
- Et arbejdsmiljø med fokus på både faglighed og menneskelighed
- Mulighed for fastansættelse
Som en vigtig del af teamet får du stor mulighed for at præge arbejdet og sikre en høj faglig standard samtidig med, at du skaber et trygt og godt arbejdsmiljø i hjemmet.
I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring i fokus. Du får som medarbejder mulighed for at udvikle din faglighed gennem den konkrete opgave, hvor du til enhver tid har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Send os derfor din ansøgning samt CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefonnummer 22 23 63 13 på hverdage mellem kl. 8-16. Du er også velkommen til at skrive til os på mailadressen timothy66jobstricklanddawnfigueroavictoria@boerneteam.dkpetersen-huff.dkjones-golden.dk.
Du kan læse mere om Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam på vores hjemmeside: www.boerneteam.dk
Lignende jobs
Vil du gøre en forskel for et barn? Specialsygeplejerske søges i Aarhus
Nærværende pædagogisk medarbejder søges til børneteam i Randers
Sygeplejerske til børn med epilepsi i Århus - Olivia Danmark
Barselsvikariat som Sygeplejerske i Hjemmeplejen Trøjborg - Aarhus
Udekørende Sygeplejerske - Randers Kommune Område SYD
Se flere Sygeplejerske jobs i Favrskov eller hele Region Midtjylland