Sygeplejerske til geriatrisk afdeling G2

Region Sjælland logoSygeplejerske · Slagelse ·
Region Sjælland / Sundhed / Hospital / geriatrisk / blandet vagter / work‑life balance / Fuldtid / Fuldtid

Måske er det hos os, du skal være sygeplejerske. Forestil dig en arbejdsplads, hvor du ikke står alene. Hvor det er helt okay at sige: "jeg er i tvivl" og hvor nogen altid griber dig.

Vil du arbejde et sted hvor det er trygt at sige sin mening, stille spørgsmål og lære - også når noget er svært ?

Hos os på afdelingen for ældresygdomme 2 er vi optaget af noget ret enkelt: at passe godt på vores patienter og på hinanden.

Vi ved at god sygepleje starter i relationer mellem patient og sygeplejerske og mellem kollegaer.

Derfor arbejder vi hver dag for:

  • at skabe et trygt rum, hvor vi taler åbent
  • at hjælpe hinanden, også når der er travlt
  • at udvikle os sammen, frem for alene

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi lærer, støtter og lykkes sammen. Hvis du kan se dig selv hos os vil vi rigtig gerne høre fra dig. Stillingen er i blandet vagter, gerne fuld tid men andet kan også aftales. Hver 2, 3, 2/4 weekend.

Du får:

  • Synlig ledelse
  • Work life balance vagtplan, vi bruger opus så du kan sidde hjemme og ønske
  • Årlige skills træning
  • Geribase undervisning niveau 1,2 og 3
  • Sociale arrangementer så som julefrokost og sommerfest med kollegaerne (og vi er faktisk ret søde)

Sådan beskriver en ny sygeplejerske på afdelingen en helt almindelig dag hos os:

"Jeg stod ikke alene og det gjorde hele forskellen - Jeg var i tvivl om en patient og kunne mærke at jeg havde brug for sparring. Inden jeg nåede at tænke mig om stod vi 3 sammen og fandt en løsning. Det gav mig tryghed"

Har du lyst til at se afdelingen inden du søger giver vi gerne en kop kaffe.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Slagelse eller Region Sjælland.

Oprettet 20 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pia Christensen plelthomassmithmjohnson@collinssweeney-sullivanmasseyregionsjaelland.dk +4524969762

Lignende jobs

Studiejob, G2

Hospitalsserviceassistent · Region Sjælland · Slagelse · 0 km
Region Sjælland logo