Sygeplejerske til Ortopæd- og Kæbekirurgisk afdeling
Faglig stolthed, udvikling og karriere med retning
Sygeplejerske søges til dynamisk Ortopæd- og Kæbekirurgisk afdeling – Tag ansvar, udvikl dig og skab kvalitet i patientforløbene gennem tværfagligt samarbejde, evidensbaseret sygepleje og med udvikling i centrum.
Er du sygeplejerske med særlig interesse i at specialisere dig inden for ortopæd- og kæbekirurgi, så har du nu mulighed for at blive en del af vores afdeling. Vi prioriterer faglig udvikling, evidensbaseret praksis og kvalitet i patientforløbene, med særligt fokus på udvikling af sammedagskirurgiske patienter, den komplekse patient og det tværsektorielle samarbejde – vores afdeling spænder bredt i udviklingsmuligheder.
Om afdelingen: Ortopæd- og Kæbekirurgisk sengeafdeling D2 varetager behandling og pleje inden for amputationer, hofte-, knæ- og skulderkirurgi, kæbekirurgi samt traumatologi.
Afsnittet er normeret til 26 sengepladser, og vi modtager både planlagte og akutte patienter. Vi opbygger en stærk kultur med fokus på psykologisk tryghed, faglighed og tværfagligt samarbejde.
Her er plads til at være ny, og til at udvikle sig. Afdelingen er præget af en ny kultur, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde og arbejder systematisk med den Syddanske forbedringsmodel og evidensbaseret sygepleje.
Vi har bl.a.:
- tværsektorielle koordinatorer, der understøtter gode patientforløb og overgange og varetager daglig koordinatorfunktion, der sikrer overblik og rette ressourcer til rette opgaver
- en udviklingsgruppe, der arbejder systematisk med kvalitetsudvikling ud fra den syddanske forbedringsmodel og 15 faglige minutter ud fra evidensbaseret praksismodel
- et godt arbejdsmiljø med en velfungerende arbejdsmiljøgruppe, som arbejder for høj medarbejdertrivsel, socialkapital og psykologisk tryghed
Vi søger en sygeplejerske, der :
- er selvreflekterende og forholder sig kritisk og analyserende, for at kunne træffe kvalificerede valg med udgangspunkt i patientens helhedssituation
- giver og modtager anerkendende feedback
- er med til at fremme en respektfuld samarbejdskultur
- er aktiv og opsøgende ift. læringssituationer
- engagerer sig i afdelingens forbedringsarbejde og forbedringstavlemøder
Vi tilbyder:
- grundig oplæring og introduktion til specialet
- et stærkt fagligt miljø med fokus på evidensbaseret praksis
- en afdeling med ambition om at skabe tydelige karriereveje
- engagerede kolleger med høj faglighed og fokus på trivsel
- indflydelse på vagtplanlægning
- enestuer til alle patienter og gode fysiske rammer
- en tydelig og nærværende ledelse
- løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
- stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge
Som sygeplejerske vil du indgå i vagtrul, hvor der arbejdes med 2 holds skifte og hv. 3 weekend, ligeledes vil du indgå i et fast helligdagsrul.
Der skal påregnes op til ca 50 % af tiden i vagt.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maiken Lohmann, tlf. 2040 7137 eller mail stephaniebarajasMaiken.Lohmannlevismithlcervantes@rosalesdavisrsydrivera-parrish.dk
Stillingen vil være med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest.
Jobbet er placeret i Esbjerg kommune, Region Syddanmark. Se flere sygeplejerske jobs i Esbjerg eller Region Syddanmark.
Oprettet 25 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maiken Hauberg Lohmann maiken.lohmannjulia04meyerjenniferlmartinez@hernandezrsydrodriguez.dk +4520407137
Lignende jobs
Cheftandlæge søges til Kæbekirurgisk Afdeling på Esbjerg Sygehus