Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse – Psykiatrisk Center København
Vil du være en af de første, der møder den akut psykiatriske patient – og gøre en reel forskel i et afgørende øjeblik?
Så er der lige nu en ledig stilling i vores Psykiatriske Akutmodtagelse, hvor høj faglighed, stærkt samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Drømmer du om en stilling, hvor du…
- Tager imod akutte psykiatriske patienter og får stor indflydelse på deres videre forløb?
- Bruger hele din faglighed – både psykiatrisk og somatisk?
- Bliver skarp i at genkende og observere psykiske og somatiske symptomer?
- Arbejder tæt sammen med læger, politi, ambulance og andre faggrupper?
- Har en hverdag, hvor ingen vagter er ens?
Så er Akutmodtagelsen måske noget for dig.
Om Psykiatrisk Akutmodtagelse
Vores akutmodtagelse har døgnåbent og modtager patienter fra gaden, ambulante enheder, somatikken, 1813, politi og praktiserende læger. Vi ser i gennemsnit 20 patienter dagligt, som vurderes af sygeplejersker og læger.
Foruden akutmodtagelsen har afsnittet 10 åbne sengepladser, hvor intensiv observation og behandling er i fokus.
Du bliver en del af en engageret og energisk personalegruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, akutsygeplejersker og specialsygeplejersker i psykiatri.
Vi prioriterer faglighed, kommunikation, tryghed og humor højt.
Dine opgaver
Som sygeplejerske i akutmodtagelsen står du i front,.
- Udføre psykiatrisk og somatisk vurdering, triagering og monitorering.
- Identificere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige tiltag.
- Samarbejde tæt med læger og øvrige faggrupper.
- Medvirke i intern visitation til almen/intensiv afsnit og ambulante enheder, samt ekstern visitation til somatikken.
- Bidrage til tryghed, struktur og behandling under korte og intensive patientforløb (gennemsnitlig indlæggelsestid 1,5 døgn).
Hvem er du?
- Uddannet sygeplejerske med erfaring fra psykiatri og/eller somatik min 2 år.
- Trives i en uforudsigelig hverdag med varierende tempo.
- Kan bevare roen, tage lederskab og handle hurtigt i komplekse situationer.
- Ønsker at bringe hele din faglighed i spil – både psykiatrisk og somatisk.
- Er en engageret teamplayer med mod på faglige udfordringer.
Vi tilbyder dig
En arbejdsplads præget af udvikling, faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde. Du får:
- Oplæring i triagering, monitorering, EKG, blodprøver, PVK, GHB- og alkoholabstinensbehandling.
- Kurser i konflikthåndtering og vedligeholdelsestræning
- Fast ugentlig supervision ved psykolog.
- Mulighed for videreuddannelse.
- Indgå i det psykosociale kriseberedskab.
- En spændende, lærerig og meningsfuld hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1/4 2026 eller efter aftale, med blandede vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til oversygeplejerske Anne Mette Pedersen Jørgensen på 29 99 95 84 eller mail anne.mette.joergensen@regionh.dk
Send din ansøgning senest d. 24. februar 2026.
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’her’ eller om Psykiatri i Region Hovedstadens som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 10 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne-Mette Jørgensen anne.mette.joergensengabriellevillarrealaaronjohnson@simmonsmckenzie-schaeferregionhstewart.dk +4529999584
Lignende jobs
Sygeplejerske til Akut Psykiatrisk Koordinator (APK)
Koordinerende sygeplejerske i nattevagter på B2, Psykiatrisk Center København
Fast stilling som sygeplejerske i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser i Ballerupudløber snart
Læge søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Center Ballerup
Sygeplejerske søges til semi-intensivt afsnit på Bispebjerg Hospital