Sygeplejerske til Sønderhaven plejehjem – fokus på faglig kvalitet og udvikling

Ballerup Kommune logoSygeplejerske · Ballerup ·
Ballerup Kommune / Sundhed / Hospital / ældrepleje / klinisk lederskab / dokumentation / Fuldtid / Fuldtid

Er du sygeplejerske og motiveres du af at arbejde med klinisk lederskab, faglig kvalitet og udvikling af sygeplejen? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team af sygeplejersker på plejehjemmet Sønderhaven.

Vi ønsker at byde endnu en sygeplejerske velkommen. Om du er nyuddannet eller har erfaring, er du meget velkommen til at søge. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. weekend.

Dine vigtigste opgaver

  • Hos os får du en stilling, hvor der er tid og rum til at arbejde med sygepleje og til at bruge dine faglige kompetencer aktivt i hverdagen
  • Du indgår ikke i den daglige grundpleje, i stedet er din rolle er at bidrage til at sikre høj faglig kvalitet gennem sygeplejefaglige vurderinger, koordinering og faglig sparring med medarbejderne
  • Du vil have en vigtig rolle i det kliniske lederskab, hvor du fungerer som faglig sparringspartner for medarbejderne og bidrager til at styrke den sygeplejefaglige praksis
  • Derudover vil du være tovholder på de daglige triagemøder og indgå i et tæt samarbejde med læger, terapeuter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • I øjeblikket arbejder vi særligt med at løfte det sundhedsfaglige niveau, styrke kvaliteten i dokumentationen og udvikle og formidle sygeplejen i huset.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Har interesse for ældreområdet og de komplekse borgerforløb, der ofte følger med
  • Du har blik for kvalitet og dokumentation og trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og samtidig indgår i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Erfaring fra ældreområdet er en fordel, men ikke et krav.

Det får du hos os
Faglig udvikling er en vigtig del af arbejdet hos os. Du vil derfor have gode muligheder for at udvikle dine kompetencer, blandt andet gennem muligheden for en diplomuddannelse som klinisk vejleder eller anden relevant uddannelse. Der vil også være mulighed for at tage en palliationsuddannelse på Sankt Lukas Stiftelsen samt deltage i relevante kurser og faglige netværk.

Hos os bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab med fokus på faglighed og udvikling. Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige sygeplejersker og udviklingssygeplejersken, og du får mulighed for at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil i en hverdag, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet og udvikling.

Hvem er vi 
Sønderhaven er et plejehjem fra 2012 der rummer 48 boliger fordelt på to etager. En stor del af beboerne er diagnosticeret med en demenssygdom eller har kognitive skader – derfor er det essentielt at dagen har kendte rammer, men ingen fast dagsorden.

Vi arbejder målrettet med Ballerup Kommunes værdier.

Vil du vide mere
Du kan få mere af vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Sif Gustafsson på telefon 2344 6732.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes den 16. april 2026 og 17. april 2026.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 9. april 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 16 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Sif Hedegaard Gustafsson +4523446732

Lignende jobs