Sygeplejersker til dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend i Køge Kommune
Vi søgerlige nu efter 2 nye sygeplejerskekollegaer til faste dagvagtsstillinger i Lokalteam Ejby/Bjæverskov med opstart pr. 1. maj 2026. Stillingerne er på fuldtid, men vi hører også gerne dine ønsker til timeantal. Mødetid er kl. 7.00 på hverdage og kl. 6.30 i weekenderne.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
- Har min. 2 års erfaring, meget gerne fra kommunalt regi
- Har kørekort (og kan betjene manuelt gear)
- Arbejder selvstændigt, bevarer overblikket og træffer faglige beslutninger
- Trives i tværfagligt samarbejde
- Er fortrolig med IT – vi bruger Nexus.
Som kollega er du imødekommende, empatisk og bidrager positivt til arbejdsmiljøet. Vores hverdage kan være travle og uforudsigelige, men vi formår i fællesskab at holde humøret højt.
Du bliver en del af tværfaglige miniteams med fokus på helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering. Vi er ca. 60 medarbejdere og er placeret naturskønt i den vestlige del af Køge Kommune – tæt på motorvej.
Vi arbejder aktivt med ældreloven og har fokus på kontinuitet, kvalitet og medinddragelse. Vores team består af både sosu-personale, sygeplejersker, terapeuter, elever og studerende, som mødes dagligt. Du arbejder selvstændigt hos borgerne – men med tæt fagligt fællesskab, sparring og samarbejde i teamet. Vi er i gang med at udvikle mere selvtilrettelæggende teams, hvor medarbejderinddragelse og faglig indflydelse er centralt.
Dine primære opgaver vil fx være:
- Helhedspleje med rehabiliterende og forebyggende fokus
- Instrumentelle sygeplejeopgaver (medicin, IV, palliation, sår)
- Prioritering og overdragelse af opgaver
- Klinisk beslutningstagning i både akutte og komplekse forløb
- Oplæring og faglig sparring af kolleger
Ansættelsesvilkår og kontakt
Der er tale om to ledige stillinger. For dem begge gælder, at de er på fuldtid, men vi hører også gerne dine eventuelle ønsker til timeantal. Der vil være vagt hver 4. weekend.Det er muligt at ønske lige eller ulige uger, og så vil vi se, hvad der kan lade sig gøre i praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få mødested på Kastaniehusene 41, 4623 Ll. Skensved (Køge Kommune).
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Straarup på mail mette.straarup@koege.dk eller telefon 23 43 63 24.
Sådan søger du jobbet
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Der er ansøgningsfrist søndag den 15. marts 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 19. marts 2026.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. maj 2026.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 23 februar, opdateret 26 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Straarup mette.straarupwwattsdeborah50kellyryan@sandershopkinskoegespencer-watts.dk +4523436324
Lignende jobs
SSH eller SSA til Lokalteam Ølby i Køge Kommuneudløber snart
Sygeplejerske til Lokalteam Ølby i Køge Kommuneudløber snart
Fagligt stærk SSH søges til lokalteam Øst, Køge Kommune
Sygeplejerske til vågne nattevagter hos handicappet ung mand i Køge Kommune
Ingeborggården søger sygeplejerske i dagvagt med arbejde hver 4. weekend