Sygeplejersker til Psykiatrisk akutmodtagelse SHS Aabenraa
Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse Aabenraa søger to sygeplejersker til henholdsvis en fast stilling samt et barselsvikariat.
Vi søger sygeplejerske til, en fast stilling pr. 1. april 2026 samt et barselsvikariat pr 1. maj 2026, ved Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse. Psykiatrisk Mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste er en integreret del af Psykiatrisk akutmodtagelse, så man arbejder i alle funktioner efter kompetence og efter endt oplæring.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion, med mentorordning
- En spændende hverdag med stor variation og uforudsigelighed i arbejdsopgaverne
- At arbejde ud fra konceptet ”Ingen afvisning uden anvisning”
- Et lærerigt fagligt miljø, hvor vi er nysgerrige sammen.
- Høj prioritering af sikkerhed og arbejdsmiljø.
- Dygtige engagerende kollegaer, hvor tillid og tryghed er i fokus.
- Supervision.
Vi søger en kollega der
- har interesse i det psykiatriske speciale samt er nysgerrig og engageret
- har lyst til den akutte/subakutte patientkontakt.
- har mennesket i centrum. Kreativ problemløsning i samarbejde med patienten, så patienten oplever sig hjulpet.
- har fokus på helhedspleje, da der i triagen og sygeplejen er fokus på både somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger.
- har lyst og evne til samarbejde og indgå i et tværfagligt samarbejde både med primær sektor men specielt med den kommunale sektor og politi.
- Har en anerkendende tilgang til såvel patienter som kolleger
- er god til at skabe tillid og troværdighed i relations arbejdet.
- er udviklingsorienteret og tænker i muligheder frem for begrænsninger
- er positiv – med mod på at sige til og fra.
- er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
- kan bevare roen og overblikket i travle situationer og agerer, når det er nødvendigt
Om afsnittet:
Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse har døgnåbent for henvendelse af voksne fra 18 år – med og uden henvisning. Patienterne visiteres videre til indlæggelse, anden efterbehandling eller afsluttes til egen læge. Vi modtager ca. 2.500 patienter per år. Til Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse er der tilknyttet 3 sengepladser.
Den mobile psykiatriske skadestue:
Mobilskadestue er en udekørende funktion af FAM med både subakutte og elektive henvendelser. Tilbuddet er dagligt, alle ugens dage i tidsrummet 13.00-21.00.
Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste:
Akut Psykiatrisk udryknings vagt kører ud til akutte opkald fra vagtcentralen til faglig sparring af politi og vagtlæge. Der er samarbejdsaftaler med botilbud i optage området om sparring af personale i forhold til håndtering af opkørte situationer og deeskalering. Tilbuddet er dagligt, alle ugens dage i tidsrummet 13.00-21.00
Ansvarshavende sygeplejerske med tværgående funktion i Psykiatrisk afdeling Aabenraa i nattimerne:
Varetager de sygeplejefaglige opgaver i de stationære sengeafsnit, fører tilsyn samt vurdere patienter, hvor der er væsentlige ændringer i den psykiske eller somatiske tilstand.
Bidrager til sikkerhedsnormeringen i Psykiatrisk Akutmodtagelse FAM
En opgave der kan varetages, hvis man har interesse herfor og først efter aftale og introduktion til opgaven.
Psykiatriske børn og unge patienter fra 8-17 år til triagering før vurdering ved Børn og unge forvagten.
Alle hverdage fra kl. 8.00 -kl. 18.00
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Fordelingen af patienter er geografisk bestemt.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå ligger afdelingens ambulante enheder. Desuden er der et ældreambulatorium, oligofreniteam og demensklinik.
Vi arbejder målrettet med at forebygge tvangsforanstaltninger og minimere bæltefikseringer. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne ’Safewards’ og ’Traume Bevidst Tilgang’. Desuden arbejder vi med særlige tiltag i forhold til håndtering af selvskadende adfærd.
Vi har socialsygeplejersker, der arbejder specifikt med socialt udsattes behov, for at sikre lige behandling til alle.
Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relations behandling.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen eller efter aftale, med blandede vagter.
Der er weekend rul efter aftale enten hver 3 weekend med 8 timers vagter eller hver 4. weekend 12 timers vagter
Vi har god erfaring med at ansætte nyuddannede sygeplejersker, så det skal ikke afholde dig fra at søge.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. april og 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, ønsker uddybelse om mulighed for at arbejde med specifikke områder inden for vores Psykiatriske FAM opgaver, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Christiansen på telefon 24 99 53 78.
Ansøgningsfristen er 22 februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25 februar 2026
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere sygeplejerske jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 4 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Christiansen Helle.christiansenjohnsontammymadison49@rsydjacobshall-graham.dk +4524995378
Lignende jobs
Sygeplejerske til FAM med mulighed for specialuddannelse
Sundhedsfaglig behandler søges til fast stilling i OPUS, Psykiatrien, Aabenraa
Sygeplejerske på Kirurgisk Afdeling - Region Syddanmarkudløber snart
Stedfortræder til specialiseret psykiatrisk sengeafsnit og ambulatorie
Speciallæge til Afdeling for Hjertesygdomme i Aabenraa