Teamkoordinator med fokus på pædagogisk udvikling i Vindinge Børnehus

Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / tidlig indsats / pædagogisk udvikling / børnemiljø / vejledning

Brænder du for tidlig indsats og pædagogisk udvikling?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Team Vindinge Børnehus - byens bedste børnehus (hvis vi selv skal sige det…)!

Vindinge Børnehus søger en engageret og fagligt stærk teamkoordinator med særligt fokus på at understøtte opgaver omkring tidlig indsats og pædagogisk udvikling i vores hus. Vi er en stor og velfungerende integreret institution med 4 børnehavegrupper og 4 vuggestuegrupper. Vores team består af 25 dedikerede medarbejdere, hvoraf 16 er pædagoger. Vi arbejder i fællesskab for at skabe trygge og læringsrige rammer for vores børn, altid med udgangspunkt i et ressourceorienteret børnesyn. Vi tror på, at kvaliteten i det pædagogiske arbejde kan styrkes gennem en målrettet udvikling af vores faglige perspektiver med fokus på tidlige indsatser allerede i vuggestuen. Sammen med vores nye teamkoordinator vil vi løfte denne udvikling, blandt andet ved at implementere temabaseret pædagogik, der tager udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling.

Din rolle som teamkoordinator:
I stillingen som teamkoordinator vil du være en central aktør i det pædagogiske arbejde på tværs af huset. Da dette er en nyoprettet stilling, vil vi i fællesskab udvikle indholdet, så dine kompetencer giver mest mening og kvalitet til huset. De overordnede rammer omkring stillingen er udtænkt som en veksling af dine timer "på gulv" for at understøtte en indsats, vejlede personalet, evt. hjælpe i ydertimerne og timer på kontor til at understøtte personalet i udformning af handleplaner og dokumentationsarbejde, udarbejde Marte Meo-/ICDP-forløb etc. Samt sparring med lederen og den anden teamkoordinator i huset omkring tiltag for indsatser og udvikling i huset.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • At understøtte og styrke personalets pædagogiske praksis gennem vejledning, sparring og tilstedeværende guidning i praksis.
  • Tidlig indsats og forebyggende arbejde med fokus på børnenes trivsel og udvikling.
  • At bidrage med et ressourceorienteret børnesyn og fremme stærke, inkluderende fællesskaber.
  • Sparring med ledere omkring specifikke indsatser og den pædagogiske udvikling i huset.
  • Administrative opgaver som f.eks. dokumentation i form af handleplaner, planlægning og deltagelse i møder.

Vi håber, at du:

  • Er uddannet pædagog og har solid erfaring inden for dagtilbudsområdet, gerne med kendskab til specialområdet også.
  • Har erfaring og uddannelse inden for metoder som ICDP (International Child Development Program) eller Marte Meo, da dette vil være et stort plus, eftersom vi vægter en positiv relationel tilgang i vores arbejde højt. Ligeledes ønsker vi som personalegruppe at dygtiggøre os inden for dette, både i vuggestue og børnehave.
  • Har en inkluderende og anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger.
  • Evner at facilitere forløb og processer, der styrker den pædagogiske praksis og udvikling.
  • Er engageret, struktureret og kan tage ansvar for både egne og fælles mål.
  • Kan samarbejde på tværs af grupper og funktioner med en åben og positiv tilgang.

Vi tilbyder:

  • En spændende faglig hverdag i et hus med høj grad af samarbejde, humor og engagement.
  • Muligheder for faglig udvikling og kompetenceopbygning i et ressourceorienteret miljø.
  • En arbejdsplads, hvor pædagogisk refleksion og udvikling prioriteres højt.
  • Stor medbestemmelse på din dagligdag og arbejdsopgaver.
  • En god kultur i huset med psykologisk tryghed, hvor fællesskabet er vores styrke, og vi ved, at vi er stærkest, når vi står sammen.

Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er på 37 timer om ugen, og tiltrædelse er den 1.1.26 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 10.11.25, og vi afholder samtaler den 18.11.25 fra kl. 12.00.

Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tina Meier på tlf. 2183 1672.
Vi giver også gerne en rundvisning af huset efter aftale med Tina (leder).

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Roskilde eller hele Region Sjælland