Teamleder til administration i Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed
Er du en tydelig og tillidsvækkende leder, der skaber retning, sikrer stabil drift og arbejder målrettet med udvikling af administrative arbejdsgange? Motiveres du af at lede et fagligt stærkt team i en organisation i forandring?
Så er du måske vores nye teamleder i vores fælles administration i Enheden for Administration og Udvikling i Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed i Tårnby Kommune.
Om stillingen
Team Administration varetager administrative opgaver på tværs af centrets drift, herunder:
- Ind- og udflytning af beboere på plejehjem
- Opkrævning af husleje, servicepakker og mellemkommunal refusion
- Administrativ understøttelse af rekrutteringsprocesser
- Håndtering og betaling af regninger
- Understøtte god og rettidig økonomistyring
En organisation i bevægelse
Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed står midt i en større og spændende transformation præget af nye værdier, styringsprincipper og omfattende nationale reformer på ældre- og sundhedsområdet. Det stiller høje krav til en professionel, robust og udviklingsorienteret administration.
I Enheden for Administration og Udvikling understøtter vi centret inden for administration, organisationsudvikling, økonomistyring, data og analyser. Samarbejde er afgørende – både internt i enheden, på tværs af teams, i dialogen med centerledelsen og i samarbejdet med driftsorganisationen, som blandt andet omfatter fem plejehjem, helhedspleje og et sundhedscenter.
I vores fælles administration er der 10 medarbejdere fordelt på tre lokationer. Det kræver, at du mestrer både nærværende ledelse og ledelse på afstand. Teamet blev etableret for ca. tre år siden, og en af dine første opgaver bliver at bidrage til evaluering af organisering og opgavevaretagelse.
Dine opgaver
Som teamleder bliver du en nøgleperson i både den daglige drift og den fortsatte udvikling. Du får blandt andet ansvar for at:
- Videreudvikle og optimere administrative arbejdsgange gennem målrettet digitalisering, herunder brug af AI og RPA
- Skabe tydelig retning og arbejde systematisk mod fælles mål
- Sikre opdaterede, tilgængelig og anvendelige administrative procedurer er vejledninger
- Matche opgaver og kompetencer, så ressourcerne anvendes effektivt og meningsfuldt
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Hviler i din lederrolle og formår at skabe tillid, overblik og følgeskab
- Har solid indsigt i opgaverne i administrationen – eller evner og har viljen til hurtigt at sætte dig ind i dem
- Kender den offentlige organisation og navigere sikkert i samarbejde opad, på tværs og udad i organisationen
- Har en relevant faglig uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse (fx diplom i ledelse) - eller et tydeligt ledelsestalent
Det vi tilbyder
Du bliver en del af en enhed med uformel omgangstone, store faglige ambitioner og fokus på tværgående samarbejde. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling – og et meningsfuld lederjob, hvor du bidrager direkte til en velfungerende drift og indirekte til udvikling af vigtige velfærdsområder.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Administration og Udvikling, Malene Boye Roost, på telefon 20 56 77 87.
Ansøgningsfrist den 19. januar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. og 26. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med rette organisation efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest.
Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Jobbet er placeret i Tårnby kommune, Region Hovedstaden. Se flere administrationschef jobs i Tårnby eller Region Hovedstaden.
Oprettet 22 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Malene Roost maroo01cameronhenryloriporter@taarnbysmith-henryrodriguez.dk +4520567787
Lignende jobs
Centerchef for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed
Administrationschef til Retten i Glostrup
Kontorchef for Økonomistyring ved Københavns Ejendommeudløber snart
Sektionschef til Centrallager med Fokus på Lagerudvikling i Region Hovedstaden
Administrationschef ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier