Telefonsupportere til Statens It’s servicedesk i Sønderborg
Vil du være med til at gøre en stor forskel for ca. 60.000 ansatte på tværs af 25 ministerområder ved at hjælpe dem med at løse små og store it-udfordringer og få deres daglige arbejde til at glide? Så læs endelig videre.
Vi søger supportere til vores team i Sønderborg, der vil yde en førsteklasses support til de mange ansatte i staten. Hos os er det både meningsfuldt, udviklende og sjovt at gå på arbejde, og servicedesken kan være din indgang til en spændende karriere i en stor og samfundsvigtig organisation med mange muligheder.
Vi leder efter dig, som trives i en afvekslende hverdag, hvor du dagligt gør en forskel for mange mennesker.
Om stillingen I Statens It er servicedesken et centralt knudepunkt, og ofte det første sted, vores brugere kontakter, når de har brug for hjælp.
Det er hos servicedesken, vi altid kan få en pejling på, hvad der rører sig hos vores kunder. Som medarbejder i servicedesken bliver du del af et stærkt hold på 70 dygtige og hjælpsomme kolleger, fordelt på syv teams. Vi har travlt, vi har det sjovt og vi har fokus på din faglige og personlige udvikling.
Bemærk, at det er en forudsætning, at du har mulighed for at indgå i vores 24/7-vagtordning.
Dit arbejde vil være fordelt mellem følgende opgaver:
- Kommunikation med vores brugere via telefon, serviceportal og chat
- Modtagelse og prioritering af henvendelser fra brugere og registrering af dem i vores sagssystem
- Generel fejlsøgning og løsning af it-udfordringer
- Vejledning i forhold til bestillinger mm. på vores serviceportal
- Onsite-support i ministerier, styrelser mm. i forbindelse med projekter
- Samarbejde med eller udlån til vores driftsteams i forbindelse med opgaver.
Om dig Du har først og fremmest lysten og evnen til at være med til at gøre en forskel for vores brugere ved at levere en professionel og serviceminded it-support. Din baggrund er ikke afgørende, men du har flair for it, og trives med at tale i telefon og hjælpe brugerne via fjernsupport.
Arbejdsdagen i servicedesk tager ofte en anden drejning end forventet, så det er vigtigt, at du er åben overfor at prøve nye ting og kan bevare roen og overblikket.
Herudover kan du genkende dig selv i følgende:
- Du går til enhver henvendelse eller opgave – stor som lille – med samme professionalisme og energi
- Du brænder for at yde god service og bruge dine analytiske evner
- Du kan lide at arbejde selvstændigt, men sætter pris på at sparre med dine fagligt kompetente kolleger
- Du kan dokumentere dit arbejde på skrift, og du kan udarbejde vejledninger
- Du er positiv, fleksibel, stabil og udadvendt
- Du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
Om os Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern, som leverer it-services til 25 ministerområder og deres ca. 60.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Vi kan tilbyde en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone, et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og gode muligheder for faglig sparring.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet
Det er ligeledes en forudsætning for din ansættelse, at du har mulighed for at indgå i en 24/7-ordning ved tage aften-, nat- eller weekendvagt (tjenestemændenes arbejdstidsaftale kapitel 4).
Vi tilbyder fuldtidsstillinger på 37 timer. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Sønderborg.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Janick Vorre tlf. 72 31 10 29.
Ansøgning Hvis du er interesseret i stillingen, så tryk blot på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest d. 13. februar 2026.
Vi afholder jobsamtaler løbende.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-supporter jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 26 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Janick Vorre +4572311029
Lignende jobs
IT-supportere til Statens It’s servicedesk i Ballerup
Servicedeskmedarbejder til Servicedesk i København Ø
IT-Supporter - Skab Smidige Digitale Arbejdsdage hos Rødovre Kommuneudløber snart
Indkøbsspecialist til KU IT i København
Sundhedsfaglig medarbejder til support i Omsorgsforvaltningen i København