Tilkaldevikarer til Enghaveskolen
Enghaveskolen søger et antal engagerede og fleksible tilkaldevikarer til foråret og til næste skoleår
Om os
Enghaveskolen har elever fra 0. - 10. klasse. Eleverne har gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært med diagnoser inden for det autistiske spektrum.
Skolen er opdelt børnemiljø, mellemtrin og udskoling. Der arbejdes tværfagligt og teambaseret. Personalet udgøres af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der arbejdes med udgangspunkt i skolens fagrække og med individuelle læringsplaner. Ud over understøttende læringsaktiviteter skal man varetage forskelligartede praktiske opgaver som fx hjælp i spisesituationer, toiletbesøg mv.
Undervisningen foregår fra kl. 8.30-15.00 og der tilbydes pasningsmoduler fra kl. 7.00-8.30 og fra kl. 15.00-16.00.
Arbejdstiden forgår inden for tidsrummet kl. 7.00-16.00.
Vi tilbyder
- en fagligt velfunderet, nysgerrig og omsorgsfuld personalegruppe, der med respekt for hinandens fagområde og kompetencer arbejder tværfagligt for at lykkes med elevernes udvikling
- et udviklende miljø præget af dygtige kolleger i et tæt tværfagligt samarbejde
- vi fokuseret på elevens udvikling både personlig, fagligt og socialt – det betyder vi veksler mellem det individuelle fokus og fællesskabets fokus
- et kontinuerligt arbejde med at øge og udvide elevernes deltagelsesmuligheder
- en dynamisk arbejdsplads, hvor stadig udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord
- et job med spændende pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
Om dig
Du:
- er nysgerrig og omsorgsfuld
- er fleksibel og kan møde ind med kort varsel
- skal indgå i strukturen for læringsmiljøet, der understøtter det enkelte barn/børnegruppen
- er tydelig, rammesættende og tryghedsskabende
- er på forkant i relationen
- er psykisk stærk, udviser tålmodighed, er rolig og afbalanceret i en travl hverdag, da børn/elever kan være både fysisk og verbalt udadreagerende
- kan kommunikere anerkendende med børn, forældre, kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere
- har et positivt menneskesyn og vilje til at bidrage til en konstruktiv samarbejdskultur på arbejdspladsen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens kontor på 63 75 35 00 ved vikarkoordinator Susanne Møller eller afdelingsleder Lars Hejmann.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 10. april 2026 og vi afholder samtaler løbende.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere lærervikar jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 27 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars Hejmann +4563753500