Tilkaldevikarer til Gaia Krisecenter – afdeling Oustruplund
Vi søger nye kollegaer, der – ligesom os – ønsker et meningsfuldt arbejde, hvor man hver dag er med til at gøre en reel forskel for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation.
Lige nu har vi brug for tilkaldevikarer, der kan træde til, når der er behov for ekstra hænder. Det kan være akut ved sygdom, eller når det faste personale er på kursus, ferie eller lignende.
På Gaia Krisecenter hjælper vi kvinder, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold, samt deres børn. Vi er et tilbud efter servicelovens §109, hvor kvinderne kan tage midlertidigt ophold væk fra volden. Under opholdet støtter vi dem i at genfinde ro, styrke og retning i livet.
Vi er et hus med høj faglighed og masser af hjertevarme. Personalet er engageret og mangfoldigt, og vi møder hinanden med stor respekt og nysgerrighed.
Som vikar hos os træder du til, hvor behovet opstår. Opgaverne kan være praktiske – fx madlavning eller indkøb – men også socialfaglige, som visitationssamtaler eller støttende samtaler med kvinder og børn. Arbejdsdagene er varierede, og det vigtigste er at bidrage til, at hverdagen hænger sammen for alle i huset.
Dagene på Gaia Krisecenter kan være uforudsigelige. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og nogle gange træffe hurtige beslutninger – også når du ikke lige kan vende det med en kollega.
Du er uddannet inden for det socialfaglige område eller har relevant erfaring.
Vagterne kan være døgnvagter, dagvagter eller aftenvagter.
Hvis stillingen har vakt din interesse, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt til kontakt@gaiakrisecenter.dk.
Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet de rette kandidater.
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, om vi må gemme den i op til 6 måneder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende dem på mail på elizabeth39kontaktsoniaclark@kellerwilliams-martinezbrown-lewisgaiakrisecenter.dk.
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere socialrådgiver jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Regina Mygind shannongutierrezwkellyregina@browngaiakrisecenterwright-matthews.dk
Lignende jobs
RED CENTER i Jylland - søger nye pædagoger/socialfaglige medarbejdere
RED CENTER i Jylland opnormerer - derfor søger vi nye tilkaldevikarer