Sygeplejersker søges til Jyderup og Nykøbing Fængsel – opnormering for sårbare

Danmarks Fængsler logoSygeplejerske · Holbæk ·
Danmarks Fængsler / Sundhed / Hospital / medicinhåndtering / patientvurdering / sundhedsydelser / Fuldtid / Fuldtid

Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst - Sundhedsenheden i Jyderup Fængsel

Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning? Vi søger to sygeplejersker til Sundhedsenheden i Jyderup og Nykøbing Fængsel som led i en opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafreform.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. april 2026 (eller snarest muligt efter aftale).

Om arbejdsstedet
Du bliver ansat i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst (Kredskontor Øst), men har dit daglige tjenestested i Jyderup Fængsel og Nykøbing Fængsel. Minimum den ene stilling skal deles mellem de to matrikler.

Du bliver en del af Sundhedsenheden i Jyderup, som betjener:

  • Jyderup Fængsel
  • Nykøbing Fængsel
  • De omkringliggende arresthuse i hhv. Roskilde, Slagelse, Kalundborg og Holbæk.

Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis - med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.

Jyderup Fængsel er landets eneste kvindefængsel, med 145 pladser, fordelt på hhv. åbent fængsel, lukket fængsel samt arrest.

Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af Sundhedsenheden og varetager de samme opgaver som dine sygeplejerskekolleger. Du vil arbejde med en bred palet af sygeplejeopgaver, bl.a.:

  • Medicinhåndtering og sygeplejekonsultationer
  • Modtagesamtaler, afdækning af sundhedsbehov og opfølgning i kronikerforløb
  • Sygeplejefaglig vurdering og visitation til lægekonsultation
  • Afvikling af lægekonsultationer i samarbejde med læge.

I opnormeringen ligger også en styrkelse af den faglige indsats for udsatte og sårbare - fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler - også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.

Arbejdstid og vagtplan
Der er primært dagvagter i tidsrummet 8-16.00, men der må forventes 1-2 vagter ugentlig mellem kl. 8-20.00. Der er lukket i weekender og helligdage.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet sygeplejerske (gerne med nogle års erfaring)
  • har interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper
  • arbejder struktureret og har stærkt fokus på patientsikkerhed
  • trives i tværfagligt samarbejde og kan bevare ro og faglighed i en travl hverdag
  • har omstillingsevne og lyst til at arbejde i et særligt miljø med tydelige rammer.

Erfaring fra fx psykiatri, akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje eller socialmedicinske tilbud er en fordel - men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et unikt og samfundsvigtigt job med høj faglig relevans
  • Alsidige sygeplejeopgaver og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt miljø og et kollegialt fællesskab
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglighed, samarbejde og ordentlighed.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.

Stillingerne er som udgangspunkt på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Jyderup Fængsel og/eller Nykøbing Fængsel.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest mandag den 16. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 9.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

For yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedsleder / oversygeplejerske Ulla Falkner på tlf. 7255 5177.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt Transport og bevogtning.

I alt ca. 2.000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Holbæk eller Region Sjælland.

Oprettet 2 februar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ulla Falkner Ulla.Falknerhcarsonmaria27@murphy-changkrfogeorgehernandez-avery.dk +4572555177

Lignende jobs