Tusenfryd søger pædagog

Holbæk Kommune logoPædagog · Holbæk ·

Bliv en del af Idrætsbørnehuset Tusenfryd

– hvor grinene bobler, bevægelsen er i centrum, og fællesskabet mærkes helt ind i maven.

Drømmer du om en hverdag fyldt med energi, nærvær og børnelatter, der smitter? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Idrætsbørnehuset Tusenfryd er vi stolte af at være certificeret gennem Dansk Idræt – og det kan mærkes. Her er bevægelse ikke bare noget, vi gør; det er en del af vores DNA. Vi hopper, danser, triller, løber og leger os til læring, stærke relationer og glade børn.

Vi søger en pædagog til vores + gruppe pr. 1/8-2026

Gruppen er en lille børnehavegruppe på fem børn – et sted med tid, ro og nærvær, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Alle børnene har det til fælles, at de har et særligt behov for tydelig guidning og støtte i hverdagen for at kunne udvikle sig bedst muligt.

Vi arbejder med struktur, overskuelighed og genkendelighed som grundsten i den pædagogiske tilgang. Arbejdet foregår både individuelt og i små grupper, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Alle børn skal have mulighed for at indgå i relevante, meningsfulde fællesskaber – altid med tæt støtte fra en primærvoksen.

Gruppen samarbejder tæt med den almene børnehavestue, som gruppen er i team med.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog eller bliver færdiguddannet til sommer og har erfaring fra dagtilbud – eller har mod på nye udfordringer.
  • Har en viden eller interesse inden for specialområdet.
  • Er en nærværende, omsorgsfuld og tålmodig rollemodel, der møder børnene med ro, engagement og en stærk faglighed i rygsækken.
  • Tør bringe dine perspektiver i spil og bidrage aktivt til den faglige udvikling.
  • Er optaget af udvikle læringsmiljøer og fokus på den legende tilgang.
  • Er fleksibel og trives i forhold til forandringer og løbende udfordringer.

Og vigtigst af alt: Tror på, at børn lærer bedst, når de har det sjovt – sådan rigtigt sjovt, så det kilder helt ned i maven! Og hvor LEG er det vigtigste.

Vi tilbyder:

  • En hverdag fyldt med mening, hvor børns trivsel, udvikling og læring altid er i centrum
  • Et trygt og fagligt fællesskab med plads til sparring, refleksion og kompetenceudvikling
  • En kollegagruppe kendetegnet ved engagement, hjælpsomhed, som løfter i flok og som vægter den gode stemning mellem små og store.
  • En arbejdsplads med tillid, medindflydelse og plads til dine idéer og initiativ.

Tusenfryd er en del af Dagtilbudsområde Katrinedal, som består af 8 Børnehuse og en dagpleje. Vi arbejder fælles omkring mange ting: Icdp uddannelse til alle medarbejdere, workshops tilbud til alle med forskellige Kompetence Udbud, Kids i forhold til Læringsmiljøer, samt Børnestatusbeskrivelse “Alle med”, Læringsfestival en gang årligt m.v.

Den ledige stilling er på 30-37 timer ugentligt. Stillingen er med opstart d. 1/8-2026.

Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg med pædagogisk leder Anna Granqvist på tlf. 72 36 46 56 eller 72 36 38 59. Du kan også kontakte pædagogisk leder a vuggestuen/+ gruppen, Katrine Rosendahl.

Vi vil meget gerne vise dig huset, fortælle om vores pædagogik og give dig en fornemmelse af, hvad du kan blive en del af.

Ansøgningsfristen er 6. maj 2026. Ansættelselssamtalerne afholdes den 12. maj 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Holbæk eller Region Sjælland.

Oprettet 15 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anna Granqvist susan19angrqmstokes@conwayholbadams.dk +4572364656

Lignende jobs