Uddannelseskonsulenter til Danmarks Fængslers skoler i Vestdanmark

Danmarks Fængsler logoErhvervsskolelærer · Hedensted ·
Danmarks Fængsler / Uddannelse / konflikthåndtering / fysisk træning / idræt / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at uddanne fremtidens Fængselsbetjente, Transportbetjente, Værkmestre?

Brænder du for undervisning, læringsfacilitering og for at omsætte faglig viden til praksisnære forhold?

Så kan du være en af flere uddannelseskonsulenter vi søger til Uddannelse og Kompetenceudvikling, Danmarks Fængslers skoler i Vestdanmark.

Vi søger uddannelseskonsulenter med følgende faglige profiler:

  • Uddannelseskonsulenter med kompetencer indenfor konflikthåndtering, fysisk træning og idræt (TEMA 5)
  • Uddannelseskonsulent med kompetencer indenfor etik og professionalisme (TEMA 1)
  • Uddannelseskonsulent med kompetencer indenfor forandring, støtte og motivation (TEMA 3)

Vi søger engagerede uddannelseskonsulenter, der kan tiltræde snarest muligt og senest pr. 1. maj 2026 til undervisning inden for det fængselsfaglige område. Stillingerne henvender sig til dig med en stærk faglig profil og erfaring med – eller interesse for - at facilitere læring og undervisning i vekseluddannelse mellem skole og praktik. Undervisningen inden for det fængselsfaglige område udgør en central del af uddannelsen i forhold til at klæde eleverne på til arbejdet og dagligdagen som uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler. Du skal være topengageret i, og have kompetencer til at gøre teorier og vidensområder omsættelige, tilgængelige og relevante til vores målgruppe.

Mere information om uddannelserne samt uddannelsernes uddannelsesordning, kan hentes her: www.blivefaengselbetjent.dk

Faglig profil som uddannelseskonsulent med interesse og kompetence indenfor konflikthåndtering, fysisk træning og idræt (TEMA 5)

Vi søger en underviser med erfaring indenfor konflikthåndtering og/eller erfaring indenfor fysisk træning og idræt. Konflikthåndtering er såvel teoretisk som fysisk konflikthåndtering. Den teoretiske konflikthåndtering er primært konfliktteori, deeskalering, mental træning og kommunikation. Den fysiske konflikthåndtering er primært selvforsvar og magtanvendelse.

Arbejdsopgaverne omfatter primært:

  • Undervisning, vejledning samt øvrige uddannelsesaktiviteter på uddannelsen til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, primært inden for konflikthåndtering og Danmarks Fængslers magtanvendelses- og selvforsvarskoncept.
  • Undervisning i idræt og fysisk træning.
  • Samarbejde mellem forskellige faggrupper.

Dine kvalifikationer

  • Du er fængselsbetjent og er uddannet instruktør i konflikthåndtering eller kan efteruddannes heri. Eller alternativt er kandidat (Cand. Scient.) eller BA i idræt og gerne fra den humanistisk samfundsvidenskabelige linje eller anden relevant uddannelse.
  • evt. erfaring med kampsport, selvforsvar eller lign. kan være en fordel.

Faglig profil som uddannelseskonsulent med interesse og kompetence indenfor det etiske og filosofiske område (TEMA 1)

Vi søger en fagligt stærk underviser, der kan varetage undervisningen inden for det humanistiske fagområde på uddannelsen til fængselsbetjent, værkmester og transportbetjent. Dit fokus vil være at udvikle elevernes evne til at forstå og varetage arbejdet med indsatte ud fra et etisk perspektiv og foretage et fagligt skøn.

Du skal kunne undervise i etiske teorier og modeller med direkte relevans for en fængselsfaglig praksis, og hjælpe eleverne med at reflektere over faget samt over egne personlige værdier i forhold til Danmarks Fængslers principper. Du skal medvirke til at træne eleverne i at identificere og navigere i de etiske aspekter af arbejdet i Danmarks Fængsler, og give eleverne værktøjer til at modvirke forråelse og fremme en professionel relation til de indsatte.

Arbejdsopgaverne omfatter primært

  • Undervisning og vejledning i professionsetik: Du varetager undervisning af fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre og sikkerhedsbetjente med særligt fokus på at omsætte etiske teorier og modeller til konkrete faglige beslutninger i fængselspraksis.
  • Facilitering af etisk refleksion og professionalisme: Du støtter eleverne i at reflektere over deres egen rolle og personlige værdier i mødet med Danmarks Fængslers værdigrundlag, herunder arbejdet med at skabe professionelle relationer til de indsatte.
  • Undervisning i relationelle dynamikker og magt: Du underviser i en bred vifte af emner, herunder anerkendelsesteori, magt i relationer og menneskerettigheder, med henblik på at ruste eleverne til at håndtere de komplekse konsekvenser af frihedsberøvelse og straffuldbyrdelse.
  • Værn mod forråelse og fremme af kulturforståelse: Du giver eleverne redskaber til at identificere forråelse som en barriere for professionalisme, og lærer dem at udøve etisk begrundet skøn i et miljø præget af kulturel mangfoldighed

Dine kvalifikationer

  • Du er fængselsbetjent med relevant efteruddannelse, eller du har en akademisk baggrund (bachelor- eller kandidatniveau) inden for kriminologi, filosofi, teologi eller et tilsvarende samfundsvidenskabeligt/humanistisk fagområde.

Faglig profil som uddannelseskonsulent med interesse og kompetence indenfor fagligt område med forandring, støtte og motivation (TEMA 3)

Vi søger en underviser, der kan undervise eleverne i kommunikation samt forandring og støtte – herunder den motiverende samtale.

Arbejdsopgaverne omfatter primært

  • Undervisning, vejledning samt øvrige uddannelsesaktiviteter på uddannelsen til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, primært inden for forandring, støtte og motivation.
  • Undervisning i en bred vifte inden for emner som kommunikation, modtagelse, LS/RNR, afsoningsplaner, handleplaner, social kontrol mv.

Dine kvalifikationer

  • Socialrådgiver, evt. med erfaring fra Danmarks Fængsler, er uniformeret ansat i Danmarks Fængsler med relevant efteruddannelse eller uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for fx kriminologi, socialt arbejde, sociologi eller tilsvarende relevant fagområde.

Gældende for alle stillinger

Nøgleord for os er ambitionen om attraktive uddannelser, hvor eleverne gennemfører med høj faglighed og kompetence og indgår i gode relationer. Det må være din ambition at skabe gode relationer til eleverne, og du skal trives med både at styre og formår endvidere at tilrettelægge undervisningen selvstændigt, og indgår samtidigt i et tæt samarbejde med dine dygtige og engagerede kollegaer på uddannelsens forskellige afdelinger i Øst- og Vestdanmark, herunder bidrager og opsøger aktivt kollegialt feedback. Vi forventer at du kan anvende deltagerorienterede undervisningsformer, herunder case-baseret læring og scenarietræning og har indsigt i de særlige dynamikker, der gør sig gældende i lukkede institutioner.

Vi lægger vi vægt på, at du

  • Har evnen til at favne bredt fagligt og sætte din faglighed i spil.
  • Har gå-på-mod og vilje til at få opgaver løst.
  • Har stærke samarbejdsevner, både i forhold til kollegaer og ledelse
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Har undervisningserfaring og gerne en uddannelse som underviser. Alternativt, at du er indstillet på at uddanne dig inden for undervisning (Diplom i erhvervspædagogik).
  • I dit relationelle arbejde repræsenterer et humanistisk menneskesyn.
  • Prioriterer godt samarbejde, og bidrager til videndeling på tværs af fagområder.
  • Som menneske er åben og nysgerrig, med fokus på elevernes læring og evner at motivere andre.
  • Brænder for at formidle din viden til andre.
  • Har pionerånd og trives med at arbejde i omgivelser, der er under konstant udvikling.

De generelle arbejdsopgaver

  • Udvikling af lektionsplaner inden for fagområder og temaer.
  • Deltagelse i tværfaglige uddannelses- og undervisningsaktiviteter.
  • Tværfaglig sparring med kompetente undervisningskolleger og ledelse.
  • Indgå i konstruktive samarbejde med samarbejdspartnere med praktikken.
  • Indgå samarbejde med uddannelserne til Fængselsbetjent i Grønland og Kosovo, herunder eventuelt varetage undervisningsopgaver i Grønland og Kosovo (på engelsk).

Vi tilbyder dig

  • At blive en del af en skole, hvor du bidrager til at uddanne fremtidens fængsels- og transportbetjente samt værkmestre.
  • En arbejdsplads med læring som omdrejningspunkt, og hvor du får afgørende betydning for skolens arbejdsmiljø og succes.
  • Løbende kompetenceudvikling med blandt andet deltagelse i forskellige interne læringsaktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til relevant gældende overenskomst, eller efter Tjenestemandsloven, alt

afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønningen sker efter principperne om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er for tjenestemænd Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvorimod den for overenskomstansatte er Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er skolen i Møgelkær, Møgelkærvej 18B, 7130 Juelsminde.

Der vil forekomme kontinuerlig rejseaktivitet til undervisning og møder på flere af uddannelsens lokationer i Vestdanmark, som aktuelt er Pop-up-skoler i Sdr. Omme, Odense og Esbjerg. Desuden vil der være opgaver (fx som censor) og rejseaktiviteter til skolen i Birkerød og de tilhørende matrikler i øst

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din

tjenestemandsansættelse.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansøgning

Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være os i hænde senest den 3. marts 2026.

Tjenestemænd i Danmarks Fængsler skal senest den 9. marts 2026 tillige have uploadet en bedømmelse fra sin nærmeste chef.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til souschef for grunduddannelserne skolerne i Vest ved Fg. Souschef Søren Tolderlund, 72552419, eller via mail på soren.tolderlund@krfo.dk

Vi forventer at holde samtaler i uge 10 på skolen i Møgelkær.

Uddannelse og Kompetenceudvikling i Danmarks Fængsler

Uddannelse og Kompetenceudvikling varetager bl.a. følgende hovedopgaver:

Uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre til Danmarks Fængslers institutioner

Udvikling og opstart af ny uddannelse til sikkerhedsbetjent

Uddannelse og efteruddannelse af anstaltsbetjente i Grønland

Uddannelse af fængselsbetjente i Kosovo

Efteruddannelse for Danmarks Fængslers medarbejdere

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere erhvervsskolelærer jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 februar, opdateret 16 februar og udløber 3 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Søren Tolderlund Soren.Tolderlundzblairjosephguerrajared61@collinsclarkkrfocooper-leach.dk +4572552419